100 koreanske familier genforenes – på lånt tid

Familiemedlemmer fra hver sin side af grænsen mellem Nord- og Sydkorea bringes sammen for en stund. I Sydkorea bliver de få – og aldrende – udvalgte fundet ved lodtrækning.

Repræsentanter fra henholdsvis Nord- og Sydkorea giver 8. september hinanden hånd på, at familier fra de to lande kan møde hinanden. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BEIJING: Koreakrigen delte ikke kun et land. Den delte familier. Med den 38. breddegrad tværs over den koreanske halvø som skillelinjen – på hver sin side af pigtråden og vagttårnene langs den demilitariserede zone.

Kun en brøkdel af familiemedlemmerne har siden haft mulighed for at holde kontakten ved lige for slet ikke at tale om at mødes. Undtagelsen er de sjældne seancer, hvor nord og syd er blevet enige om at lade det ske. Som regel med Røde Kors som mellemled og ansvarlig for de svære forhandlinger, hvor rammerne bliver aftalt. Det er også tilfældet denne gang.

Myndighederne i Seoul og Pyongyang er blevet enige om at lade 100 familier blive genforenet i seks dage. Planen er, at det skal ske næste måned i et ferieresort på det nordkoreanske bjerg Kumgang. Beslutningen kommer i forlængelse af en dramatisk sommer, hvor begge sider har affyret artilleriild over grænsen.

Årsagen var i første omgang en mineeksplosion, hvor to sydkoreanske soldater blev såret. Det fik Sydkorea til at tænde for de højttalere, der har til formål at sende budskaber om rigdom og velstand i syden ind over Nordkorea. De har ellers samlet støv i over et årti. Først med en diplomatisk maratonforhandling i slutningen af sidste måned blev krisen trappet ned. Beslutningen om at genforene de koreanske familier er truffet i forlængelse af samme forhandlinger.

Udvælgelse ved lodtrækning

Hvor mange familier, der dengang i 1953 blev splittet op, findes der mange bud på. Nordkorea har aldrig offentliggjort et tal, mens forskellige estimater i syd varierer fra en halv til mange millioner familier. Omkring 66.000 personer står tålmodigt på de sydkoreanske myndigheders venteliste i håbet om at kunne gense en bror, søster eller anden slægtning i nord.

Men der bliver færre ansøgere, som årene går. Størstedelen er i dag 80 år eller derover. Og kun ganske få af dem vil få deres ønske opfyldt. Intet tyder på, at de sjældne møder – koordineret af Røde Kors – vil nå op på et omfang, hvor alle bliver tilgodeset. Sydkorea har derfor valgt, at udvælgelsen finder sted ved lodtrækning. Det vides ikke, hvordan det sker i Nordkorea.

Jubilæum kan forpurre møde

Efter lodtrækningen bliver en liste med navne sendt til Pyongyang, så myndighederne dér kan undersøge, om familiemedlemmet stadig er i live. I starten af oktober skal den endelige liste med 100 navne fra hver side ligge klar. Men erfaringen viser, at mange ting kan gå galt. Nordkorea har før aflyst familiegenforeninger med få dages varsel. Og alene et kig i kalenderen bør give anledning til bekymring. Ti dage før mødet finder sted, fejrer Nordkorea 70-året for etableringen af Arbejderpartiet.

Det er noget nær en nordkoreansk tradition at kombinere den slags mærkedage med en militær magtdemonstration. Vælger Nordkoreas leder, Kim Jong-un, at hylde partiet på den maner, vil det med sikkerhed føre til kritik fra regeringen i Seoul – og meget vel også til en aflysning af den planlagte familiegenforening.

Uset er det i øvrigt ikke, at Nordkorea umiddelbart før en ny provokation først sender et signal om fred og forsoning. De to nabolande er teknisk set stadig i krig, og Pyongyang har alle dage gjort et stort nummer ud af at forvirre fjenden, inden ny missilteknologi eller lignende bliver testet.