Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Mindst ti personer er blevet dræbt i det seneste voldelige sammenstød mellem rivaliserende grupper i den centrale del af Kenya.
De kom op at slås om et styrke græsmark i den centrale del af Kenya, oplyser politiet i det afrikanske land.
Hyrder fra to grupper, Borana og Samburu, der begge havde brug for græsmarken til deres dyr, kom i åben ildkamp søndag i et tørkeramt område, siger politiets talsmand, Charles Ontita, der er politichef i byen Isiolo.
Han siger, at ti personer blev dræbt under skudvekslingen, og at to blev såret.
»Vi har nu sat flere politifolk ind i området.«
Blodbadet er sket en uge efter, at 13 mennesker blev dræbt i den vestlige Baringo region, da hyrder fra grupperne Ilchamus og Pokot kom i kamp om et andet græsningsområde.
Søndag blev fire politifolk såret af skud, da formodede Pokot-hyrder skød efter deres bil, da de eskorterede medlemmer af Ilchamus-gruppen i sikkerhed.
Som reaktion på den tiltagende vold har præsident Uhuru Kenyatta indsat soldater i regionerne Baringo og Laikipia.
Kenya er ligesom andre lande på Afrikas Horn ramt af tørke.
I fire lande - Nigeria, Somalia, Sydsudan og Yemen - er der risiko for decideret hungersnød.
Næsten 1,4 millioner børn er i direkte fare for at dø af underernæring. På Afrikas Horn bliver situationen beskrevet som lig den i tiden op til en hungersnød i Somalia i 2011.
/ritzau/AFP