10 dræbt af bombe mod bro nord for Bagdad

En bro nord for Bagdad blev tirsdag slemt tilredt af en selvmordsbombe. 10 mennesker blev dræbt og seks andre kvæstet ved angrebet.

En selvmordsbombe placeret i en lastbil kostede tirsdag 10 personer livet og sårede seks andre nord for Bagdad.

Bomben forårsagede også store skader på en bro, der forbinder den irakiske hovedstad med det nordlige Irak.

Ifølge politiet eksploderede bomben midt på broen, der brød sammen. Tre civile biler styrtede i Tigris-floden.

Broen blev også ødelagt ved et bombeangreb i maj.

/ritzau/