»10 års politisk omstilling på få dage«: Briterne forbereder sig på nye højspændte dramaer

David Cameron tager onsdag afsked i Underhuset, mens hans efterfølger skal bilægge striden blandt de konservative med en ny regering. Labour er ved at destruere sig selv i en opslidende magtkamp.

Theresa May er fra i dag ny britisk premierminister, og dermed får Downing Street 10 nye beboere. (Foto: Peter Nicholls / Reuters) Fold sammen
Læs mere

De politiske dramaer fortsætter onsdag i Storbritannien. Det vil fortsat være højspændt, men det vil dog være inden for de normale rammer, når den nye premierminister, Theresa May, sætter navne på ministerne i den nye regering.

I Underhuset kan to store dramaer smelte sammen i parlamentet, der har været udsat for historiske omvæltninger men kun sjældent større dramatik, end når David Cameron i den ugentlige spørgetime lige efter frokost tager afsked som premierminister og derefter er menigt medlem valgt for Witney-kredsen vest for Oxford.

Det kan blive sentimentalt og følelses-ladet, men på Labours oppositionsbænke vil man knapt have tid til at følge premierministerens afgang, selv om partiet gennem seks år indædt har forsøgt at fjerne ham fra magten. Det er som bekendt ikke lykkedes, hvorimod Cameron har fældet sig selv i et af de største politiske selvmål i ikke bare britisk, men også europæisk politik. Uanset fremtiden for det britiske Brexit er vælgernes beslutning et kæmpestort, politisk nederlag for den afgående, britiske premierminister, og det har udløst kaos i både hans eget konservative parti og i Labour.

»På få dage har vi oplevet ti års politiske omskiftelser,« lød det fra en af de mange politiske iagttagere, der dagligt prøver at forklare, hvorfor gårsdagens forudsigelser var helt hen i vejret.

Samtidig er dramaet i Labour fortsat fuldstændig uforudsigelig. Angela Eagle har udfordret partileder Jeremy Corbyn i et formandsopgør, og 171 af hendes parlaments-kolleger bakker op om mistilliden til Corbyn. Det traditionelle, etablerede Labour og Corbyns fløj på det yderste venstre med 40 loyale parlamentsmedlemmer udkæmper en decideret overlevelseskrig om magten, og flere politiske iagttagere siger, at situationen er nået dertil, at de »aldrig har set Labour i en større krise«.

Med oppositionen svagere, end han nogensinde har set den, må Cameron onsdag eftermiddag møde frem hos dronningen for officielt at bede om lov til at forlade sit embede. Flyttebilen har allerede været i premierministerboligen. For blot et år siden stillede 49-årige Cameron sig op i Underhuset og badede sig i beundringen over, at hans overraskende klare valgsejr havde sikret de konservative det første parlamentsflertal i mere end 20 år.

Ny regering ventes med spænding

Med Camerons officielle afgang kan selv Labours selvødelæggende borgerkrig blive sat i skyggen. Fokus vil for alvor skifte til den 59-årige nye premierminister, Theresa May. Hendes regering og inderkredsen, kabinettet, skal hurtigst muligt på plads, og i løbet af dagen i dag venter briterne først og fremmest at få at vide, hvem der skal være finansminister, udenrigsminister, indenrigsminister og minister for det nye Brexit-ministerium.

»Jeg har ikke bedt om et job. Jeg ville heller ikke stemme på en kandidat, der på forhånd ville tilbyde mig en post,« sagde Underhusets flertalsleder, Chris Grayling.

Andre konservative er mere nervøse og kan påpege, at Grayling nok skal blive belønnet. Han skulle have været Mays kampagne-leder i det konservative formandsopgør, der ikke blev til noget, da Angela Leadsom overraskende trak sig. Ud over spillet om ministerposterne vil der i den nye regering især blive lagt mærke til tre ting:

May har arbejdet for at få flere konservative kvinder ind i Underhuset, og hun har nu chancen for at promovere kvindelige talenter i regeringen.

Ser man bort fra Chris Grayling, er alle øvrige »Leave«-politikere fældet i det blodige opgør hos de konservative. Antallet af ministerposten og andre posterne til EU-modstandere vil for mange vælgere være et klart signal om Mays reelle vilje til at gennemføre Brexit fuldt ud.

Hun har gennem seks år været indenrigsminister i Camerons regering og har støttet hans modernisering af partiet og lagt op til at ændre den økonomisk kurs for at få politikken »til at virke for andre end de privilegerede få«. Men hun har også talt for en hård linje over for immigranter, og konservative politikere har de seneste dage sagt, at de er i tvivl om, hvad der vil være hendes politiske prioriteter som premierminister.

Nogle konservative ønsker et hurtigt valg for at udnytte Labours problemer og for at sikre sig et stort mandat. Men det vil være vanskeligt med den faste fem-års valgcyklus, som Cameron har indført. Den kan kun brydes med to tredjedels opbakning i Underhuset eller ved en mistillidsafstemning. Med Labour helt i knæ og på ingen måde klar til valg kunne den konservative regering være tvunget til at stemme for mistillid til sig selv for at få et valg.