se artiklen herunder

”Man skal ikke bare smide byttet væk. Så er der ingen mening med at skyde”


Jagt har de seneste år været stigende i popularitet i Danmark. Mere end 200.000 danskere har jagttegn og over halvdelen bruger det aktivt. Jesper Schytte har gået på jagt siden han selv kunne holde balancen. I dag er han professionel jæger og foredragsholder. For ham handler jagten ikke om kicket ved at nedlægge byttet, men om helheden med naturen.

”Er jeg ude i naturen, læser jeg i den som i en god bog. Jeg lytter, jeg dufter, jeg ser, jeg fornemmer. Mine sanser er uden på huden. Man bliver en del af naturen. Jeg hører musvitten, der kommer med en høj pibelyd. Solsorten, som klukker. En fasen, der skælder ud. Jeg ved, hvad det betyder. Når musvitten hyler højt, er der en spurvehøg i nærheden. Når fasanen gakker, er der rovvildt på jorden. Jeg ved, at når solsorten hyler, er der fare på jorden, og tikker den, er der rovfugle i træerne. Jeg kender alle de lyde. Jeg aflæser dem med mine sanser.”

Jesper Schytte lader blikket vandre ud ad vinduet, ud af stuen, ned i haven, som er omkranset af skov. Hans skov. Han sidder ved spisebordet klædt i naturens farver, beige skjorte og mosgrønne shorts. Han hviler underarmene på bordet. Ved Jespers venstre side sidder hans trofaste jagthund Sally, på hans højre ligger piben stoppet med tobak.

”Jagt handler ikke kun om våben og action. Det handler også om at bevæge sig gennem terrænet. At blive ét med naturen. Det er der, jeg er nu. Jeg fornemmer hele naturen. Dyrene er en del af mig, og jeg er en del af alle de brikker, der udgør helet. Det er dér, passionen for mig ligger. Jeg fornemmer instinktet, der ligger bagved.”

Jesper Schytte har været jæger, siden han var tre år gammel. Det er 60 år siden. I den tid er antallet af jægere i Danmark steget. I oktober 2017 var der ifølge Miljøstyrelsen 176.941 jagttegnsløsere i Danmark. Det er folk, som inden for det seneste år har indløst deres jagttegn minimum én gang, altså jaget aktivt. Ser man på, hvor mange der er jagtberettiget, altså har et jagttegn, som har været indløst minimum én gang de seneste ti år, så er tallet 227.639 personer i Danmark ifølge Jægerforbundet.

At lære naturen at kende indgående er en nødvendighed, hvis man vil være jæger. Man skal forstå naturen, dens beboere og dens lyde.

Livsstilsforskere mener, at det er en søgen efter et alternativ til det stillesiddende kontorarbejde, som mange har. Vi søger tilbage mod det oprindelige, det naturlige. Heriblandt jagten, som ligger dybt forankret i mennesket. Jesper Schytte kigger sig over skulderen, på det maleri som står bag ham og når næsten fra gulv til loft. Han har malet det med inspiration fra Lascaux-hulerne i Frankrig, dem hvor man kan se noget af menneskehedens tidligst kendte kunst, og som i 1979 blev optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste

”Det er en jagtscene lavet for næsten 20.000 år siden. Jagt er noget meget essentielt og medfødt hos mennesket. Det har været en nødvendighed for at overleve. Vi ville ikke have udviklet vores hjerner fra primaterne uden animalsk fedtstof. Det er essentielt for evolutionen og nødvendigt for et barns opvækst,” mener han.

En livslang fascination

Jagten har Jesper Schytte selv fået med ind i opvæksten fra sin morfar, som selv var jæger, og som har podet det medfødte instinkt, som vågnede tidligt og voldsomt inden i Jesper.

”Da jeg var tre år gammel, gik jeg på opdagelse i villahaverne og udforskede og opfandt egne fælder. Jeg har altid været bidt af fælder, det tekniske i det, at det skal sættes rigtigt sammen og virke på sekundet. Jeg tror, at jeg var fem år, da min morfar lavede den første slangebøsse til mig. Jeg var nok ikke mere end seks år gammel, da jeg skød min første gråspurv med den,” fortæller han. For Jesper er jagten nærmest en personlig urinstilling, et element af livet der har været der, så længe han kan huske tilbage.

”Der har aldrig været tvivl om, at jeg var jæger. For fanden, da jeg var otte år gammel og på besøg hos min morfar i Sandved, lå en kammerat og jeg med hver sin salonriffel og skød måger på aftentræk. Der var ikke en sjæl, der sagde noget til det!”

Honda CR-V: Book en prøvetur

Den nye Honda CR-V er på gaden, og du har nu muligheden for at tage en prøvetur i den nye terrængående SUV. Hele verdens foretrukne SUV bliver nu endnu mere relevant for vor tids kørselsforhold.

Book en prøvetur lige her

Riflerne havde drengene fået af morfaren og kammeratens far. Og mågerne blev ristet over bål bagefter.

”Det var en hel seance. Det var min morfar god til at lære mig, at når man tager et liv, så skal man også huske at bruge det til et eller andet. Man skal ikke bare smide det væk. Så er der ingen mening med at skyde.”

Det var også med morfaren, at Jesper Schytte jagede rigtigt for første gang. Det var uden jagttegn. Han var omkring 10 år gammel, og de store jagtrifler var blevet efterladt derhjemme. Byttet var en hare, som blev skudt med bue og pil.

”Det var nærmest rituelt. Jeg var lykkelig over at have skudt haren, som vi slagtede, og min morfar viste mig hvordan. Vi stegte den og spiste den med kartofler og brun sovs. Det var en gudespise! Da var jeg den store jæger,” fortæller han.

Mennesket og fødekæden

Da Jesper Schytte blev optaget på gymnasiet efter realeksamen, endte han også med at forlade skolen igen. Passionen for jagten var for stor. Det huede ikke just hans forældre, som havde været købmænd hele livet, men sønnen havde jagt og ikke ikke købmandskab i blodet. Som 15-årig fik han jagttegn og søgte ind på uddannelse som herregårdsjæger.

Han var blevet lovet job på Holsteinsborg Gods, men der ville gå tre år før deres skytte skulle gå af. Og tre år er lang tid, når man er ung. Så Jesper Schytte søgte ind i politiet, hvor han arbejdede i 20 år. Men ved siden af var han jæger. Altid.

Som 47-årig fik han en arbejdsskade og måtte stoppe karrieren i politiet. Da var det naturligt at fortsætte i det, han var oprindeligt uddannet i på fuldtid.

”Helt fra 1978 har jeg hvert år været i Nordsverige på jagt, fordi mit hjerte ligger deroppe i vildmarken. Mit første år var jeg inviteret på bæverjagt. Jeg tændte på det øjeblikkeligt. Det var vilde marker, det var natur, som jeg følte mig hjemme i,” fortæller han.

Den nye Honda CR-V: Læs mere her

Intelligent og nydesignet. Den nye Honda CR-V er på gaden, og den giver en komfortabel og engagerende køreoplevelse, uanset hvor du vil hen, og den kombinerer den sportslige ydelse med en god økonomi og lave udledninger.

Du kan give din nye CR-V netop det ekstra, der vækker opmærksomhed med de små detaljer, der gør, at den er netop din. Med den helt nye CR-V kommer du frem med absolut finesse og komfort: Du skal bare sætte dig bag rattet – og så afsted!

Læs mere her

Naturen er vigtig. Bevarelsen af den. Der skal være et større formål med jagten for Jesper Schytte. Og sådan er det for mange jægere. Danske jægere bruger næsten 200 millioner kroner årligt af egen lomme til naturbevarelse og udvikling af naturen, ifølge Jægerforbundet. Derudover bidrager jagttegnsafgiften med 100 millioner, hvoraf 17 millioner går til naturforbedringer.

”Jagt bliver dæmoniseret. Men det er baseret på uvidenhed. I dag er jagt med til at redde dyrearter. Der er ikke en eneste jæger på kloden, og det garanterer jeg, som ønsker, at nogen dyrearter bliver udryddet. For så er der ikke jagt i morgen,” siger Jesper Schytte med et stenhårdt blik, piben i mundvigen. Han vil tale om trofæjagt, om de store dyr, der altid har været en konkurrence og en særlig prestige i at jage.

Jagten kræver et våben, men jagten handler først og fremmest om forståelse og respekt for naturen. Gennem viden om naturen kommer den gode jagt.


”Går vi tilbage til huleboerne, så har det altid været sådan, at man har haft fokus på de store dyr. En kronkalv er altid mere mør end en kronhjort, men den ældste, han er den sværeste at ramme. Han har erfaring. Konkurrencen om de store trofæer går tilbage dertil,” siger han. Men der er mere i det.

”Jeg er 63 år nu. Jeg er taget ud af avl. Jeg skal faktisk ikke bruges til noget mere set med naturens øjne. Sådan er det også i dyreriget. Tager man det store trofæ, står der to nye hanner klar til at tage over og føre arten videre. Bliver man ved med at tage af den ældste population af hvilken som helst art, så sikrer man artens beståen. Især når store dele af trofæ- og jagtpengene går til drift af reservater og naturbevarelse og ikke mindst uddannelse mod krybskytteri.”

Men hvorfor er det op til mennesket at sikre arternes overlevelse?

”Nu rører du noget essentielt. Fordi mennesket er det største rovdyr. Vi er dem, som slår mest ihjel. Vi har lavet mange synder i fortiden og gør det fortsat. Vi har gjort os til herre over kloden og lavet mange skævvridninger i forhold til det oprindelige. Vi har pillet ved balancen, og vi har et væsentligt ansvar for at komme så tæt som muligt på den oprindelige balance igen. Der er intet økosystem, som fungerer uden top-predatorer, og mennesket er en del af klodens økosystem. Men i dag overlever vi længere og længere, vi bliver flere og flere. Spørgsmålet om mad bliver et større og større problem. Men er måden vi producerer den på balance?”

I frihed banker hjertet bedst

Jesper Schytte peger ud i gården, hvor en stor hvid hane går rundt. Han og konen har egen kyllingeopdræt, ligesom de opdrætter fasaner og sætter dem ud i naturen, inden jagten går ind. Noget som de bliver klandret for af den brede befolkning, som Jesper Schytte mener, er blevet fjernet fra naturen.

”Der er forskel på, om man tager 10.000 slagtekyllinger, som er kunstigt modificerede krydsninger, og så at sætte 2000 fasaner ud i skoven og skyde halvdelen. De har haft naturen. De har levet i den, haft et godt liv og giver sundt kød på bordet,” siger han og fortsætter:

”I forhold til de steder, hvor der skal fredes dyr og sættes penge i naturens overlevelse, så er jagt med til at genskabe balancen. Den økonomi, der ligger i jagt, er væsentlig for at redde arterne. Hvis man ikke er med i oparbejdelsen af en given art og sørger for at de ”forkerte” individer, som er gamle eller sterile bliver taget ud af drift, inden de gør skade på egen art, så laver man ikke naturpleje. Jeg vil tusind gange hellere sætte tænderne i ét stykke vildt end en et kilo fabriksopdrættet gris eller ko.”

At være i naturen og forstå den, det er dét, Jesper Schytte i dag forsøger at give videre til unge jægere, amatører og de folk, som interesserer sig for eller uddanner sig inden for naturen.

Livsstilsforskere mener, at det er en søgen efter et alternativ til det stillesiddende kontorarbejde, som mange har. Vi søger tilbage mod det oprindelige, det naturlige.


”Verden har ændret sig. Nu skyder man på computeren. Men det er stadig jagt, de foretager sig. Så kan man spørge, hvad er jagt? Hvis vi siger, at kernen i jagt er, at vi skal skaffe mad til familien, så den kan overleve, og vender det til vores moderne samfund, så har vi udviklet og fået nogle substitutter for jagt. Børsmægleren er også på jagt. Han får kicket ud af en god handel, det samme kick, som jægeren føler. Der ligger noget grundlæggende i forsørgelsen. Langt de fleste har jagtinstinktet i sig,” siger han.

For Jesper Schytte ligger kicket ikke længere i at trykke på aftrækkeren. Han har en råbuk gående ude i krattet. Der har den gået de seneste fem år. Han har peget på den med sin riffel, men fryseren er fuld af dyrekøller, og råbukken har endnu et år i sig, før han må give flokken videre til nye hanner. For Jesper Schytte, er det helheden, der tænder. Det kendskab, han gennem årene har opbygget til de forskellige typer af jagt, de forskellige typer af natur, de forskellige arter.

”Jeg vil gerne nå frem til en fælles forståelse for naturen. Så er det vigtigt, at den sagkundskab vi i dag læner os op ad tør kigge tilbage og se, hvordan man gjorde førhen. Man kan læse sig til en masse og kende grundprincipperne, men forskerne må rejse sig fra skrivebordene, tage gummistøvlerne på og gå ud og læse i naturen. Føle den. Hjertet skal være derude. Det banker bedre ude i friheden, hvor det ikke er belagt med forhåndsindtagne agendaer.”

Design / Kodning

Frederik Ellekær Hansen og Andreas Testrup Olesen

Cookie-og Privatlivspolitik - Cookiedeklaration