Københavns nye bydel, Carlsberg Byen, vokser hastigt frem. Det er dog ikke kun boliger, området tilbyder, men også erhverv. Det er essentielt for at skabe en livlig bydel, mener folkene bag kontorbygning, der er indrettet i en gammel lagerbygning.

København er på få årtier gået fra at være en by på skrump til i den grad at være i spændende udvikling. Gamle industriområder forvandles til levende bydele, hvor folk både bor og arbejder. Arkitekter og bygherrer ser nemlig muligheder og stort potentiale, og er selvfølgelig bevidste om, at hvis en bydel skal blive en succes, så skal den følge med tiden.

I Carlsberg Byen er arbejdet med det gamle lagerhus, Rød Lagerbygning, i fuldt sving. Planen er at forvandle den eksisterende gamle lagerbygning til et moderne kontorhus, som kan tiltrække en række forskellige virksomheder.

»Det er en sindssyg fed og spændende opgave. For en arkitekt er det næsten mere spændende og udfordrende end at skulle bygge helt nyt. Her skal man sørge for at være sensitiv i sin arkitektur og ikke gå for voldsomt til værks,« fortæller Mikkel Westfall, arkitekt og kreativ direktør hos arkitektfirmaet Aarstiderne.

Carlsberg Byen:
En bydel der lever døgnet rundt

En ny og livlig bydel

Formålet med at integrere erhvervsejendomme i bydelens boliger er netop at skabe en mangfoldig bydel, som ikke ligger øde hen fra klokken 9 til 16 hver dag. Rød Lagerbygning kommer ifølge planen til at stå færdig og fuldt funktionsdygtig i sommeren 2021, og udviklerne har store forventninger til projektet.

»Projektet ligger i en bydel som er yderst interessant. Carlsberg Byen er ligesom integrator mellem Frederiksberg, det lidt ældre, etablerede område, og på boligsiden det lidt bedre borgerskab, og så det nye hippe og kreative borgerskab på Vesterbro. Carlsberg Byen virker som den forenende »adaptor« for de to miljøer, og herigennem opstår et spændende nyt urbant  hybrid-miljø,« lyder det fra Ulrik Larsen, CEO i Revco, som er udvikler på projektet.

Rød Lagerbygning henvender sig til forskellige typer af virksomheder, men alle med det til fælles at det er de unge talenter, de kappes om.

»Fremtidens bygning skal ikke alene understøtte virksomhedernes kerneprocesser og brand-identity, men også fungere som et vigtigt redskab til fastholdelse og tiltrækning af morgendagens talent. Unge mennesker i dag er meget oplevelsesdrevne i deres tilgang til forbrug, og de stiller lignende krav til deres arbejdsdag. Arbejdspladsen skal derfor ideelt set også kunne tilbyde et urbant oplevelsesrum, og det tror vi i høj grad en bygning som denne kan tilbyde. Jeg tror, at bygningen vil passe til alt fra de meget kreative tech-virksomheder til de mere etablerede og højprofilerede virksomheder inden for rådgivning og financial service,« vurderer Ulrik Larsen.

Bæredygtigt byggeri

Tendensen med at gammel industri rykker ud af byerne for at give plads til boliger og andet erhverv, har vi set igennem noget tid, og den ser ifølge Ulrik Larsen og Mikkel Westfall ud til at fortsætte. Udover de åbenlyse fordele ved at gøre plads til mennesker og arbejdspladser, er det også en mere bæredygtig måde at bygge på end ved at bygge helt nyt.

»Hvis man skal se på det på en bæredygtig måde, så er det også vigtigt at have den eksisterende bygningsmasse for øje, når man påtænker at gøre et industriområde til en ny bydel. Simpelthen fordi, at det, der sviner allermest, og er mest CO2-udledende, faktisk er råkonstruktionerne. Det er ikke gulve, vinduer og badeværelser, men de store betonkonstruktioner. Så det er væsentligt mere bæredygtigt at bruge de eksisterende bygninger end at bygge helt nyt,« fortæller Mikkel Westfall.

Ulrik Larsen påpeger, at en af de ting, der også gør visse kvarterer attraktive og charmerende, er, at alle bygninger ikke er bygget samtidig. Det giver noget forskellighed. Her har Carlsberg Byen en fordel, da bydelen er nyopført byggeri kombineret med gamle bygninger.

»Problemet ved bydele, der er opført inden for det samme årti, er, at det meget nemt kan komme til at se meget ens ud det hele. Vi arbejder med kontrasten til glas og stål i bygningerne. Vi tager udgangspunkt i de her gamle bygninger, som på lofthøjde, dagslys og fleksibilitet faktisk er sammenlignelige med nye bygninger,« fortæller Ulrik Larsen.

Mikkel Westfall fortæller, at de hos Aarstiderne især har haft fokus på, hvordan man kan sikre dagslys i den massive og fredede bygning. Her har man valgt at tilføre et nyt tag, som samtidig er en ekstra etage af glas, og som vil fungere som lanterne for resten af bygningen. Han er ligesom Ulrik Larsen optimistisk på Carlsberg Byens vegne:

»Carlsberg Byen har et sindssygt godt udgangspunkt for en ny bydel, fordi den har så fin en eksisterende bygningsmasse. Og det gør, at man har lavet en bydel, som man i højere grad kan få besjælet på forhånd, fordi der er en masse af de eksisterende bygninger, der skal genbruges,« siger Mikkel Westfall.