Industrispionage bag dansk bil

Dansk bilproduktion forbindes ofte med fejlslagne el-biler som Ellerten, Kewet og Hope Whisper. Men mange årtier før de danske el-biler mistede gnisten, forsøgte fremsynede danskere sig med fremstillingen af »avtomobiler«, som det hed omkring 1900.

Foto: Jens Nørgaard Larsen. Collage: Frank Neis Fold sammen
Læs mere

Værkfører Urban Johansen og maskinfabrikant A.F. Hammel anerkendes i dag som mændene bag det første, dansk-fremstillede motorkøretøj: I 1886 rullede de den høje Hammel ud fra en baggård på Nørrebro. Meget længere kom Hammelbilen ikke, og en serieproduktion kom aldrig på tale.

På omtrent samme tid begyndte Julius Brems at fremstille trædecykler i Viborg. Inspireret af tyskerne Maybach og Daimlers banebrydende opfindelse af verdens første forbrændingsmotor havde Julius Brems ambitioner om mere: Produktionen af de anerkendte Brems-cykler skulle udvides med et firehjulet, motordrevet køretøj.

Opgaven var ikke let. Forbrændingsmotoren var en velbevogtet forretningshemmelighed, og de tyske fagblade, som Julius Brems abonnerede på, røbede intet om teknikken. Men Brems gav ikke op. Avtomobilet var fremtiden og alle tricks gjaldt. I 1898 fik han derfor sin søn til at søge arbejde hos Daimler og Benz.

Måske anede tyskerne uråd; Aage Brems slap ikke ind i de hellige fabrikshaller. Men året efter finder familien en åbning i det tyske panser: Kanonproducenten Eisenach AG går også ind i produktionen af motorkøretøjer, men starter mere beskedent med produktion af cykler under navnet Wartburg. Det er Brems-brødrene Aage og Jakobs gyldne chance. De får job på Wartburg-fabrikken i 1899.

Aage og Jakob begår regulær industrispionage. Alt hvad de ser på fabrikken, tegner og skriver de ned. På det tidspunkt bygger Wartburg en kopi af den franske Decauville Voiturelle motorvogn på licens.

Da Aage og Jakob Brems cykler hjem til deres far i efteråret 1899, er det med tegninger på bagagebæreren af et køretøj, der har en slående lighed med Wartburgs Decauville-kopi: Samme chassis, samme to-cylindrede motor med luftkøling og 3,5 hk og samme uafhængige forhjulsaffjedring. Julius og hans sønner er endelig klar til at lave Danmarks første bilfabrik.

Mindre end et år senere, grundlovsdag 5. juni år 1900 klokken fire tøffer Brems model 1A ud på sin første tur i Viborg. I en sky af blålig benzinos når køretøjet en hastighed af 20 km/t.

Trods tydelig »inspiration« fra Wartburg er det en imponerende bedrift. Julius, Aage og Jakob Brems måtte selv fremstille støbeforme til alt fra chassis over motorens millimetertynde køleribber for at lave Brems-bilen. Udfræsningen af gearets koniske tandhjul har været en enorm udfordring, tændrørene måtte de selv lave med isolering af simpelt glimmerpapir og ebonit, og karburatoren blev erstattet af en mere enkel konstruktion med opsamling af benzin i en lille glasbeholder, et luftspjæld og et sugerør.

I de følgende uger drager Julius, Aage og Jakob rundt i Danmark for at vise Brems-bilen frem. Ikke alle er imponerede. »Et frygteligt Rasleværk af en gammel Motorvogn joller i disse Dage frem og tilbage paa Asfalten, idet den gaar i et Spektakel som en løbsk Damptromle paa Træsko«, skriver Aarhus Stiftstidende.

24. juli er Brems-bilen nået til hovedstaden. På Langelinie møder Julius Brems Politikens Henrik Cavling, der får en tur fra Kongens Nytorv til Lyngby og bagefter overbevist konkluderer i avisen at: »Avtomobilet uden Vanskelighed lader sig styre gennem Vognfærdsel, at det ikke skræmmer Hestene, og at det er i Stand til at holde sin Fart paa mindre gode Veje«.

Kollegaen fra avisen »Vort Land« er ligefrem profetisk: »Tænkes kan det jo, at den Tid kommer, da det bliver Løsen i Danmark: Hver Mand sit Avtomobil«.

Det bliver dog ikke Julius Brems, der kommer til at opfylde profetien. De følgende år fremstiller han otte Brems-biler, men taber penge på dem. Kunder er der for få af, og Brems kan han ikke matche konkurrenterne fra udlandet. I 1907, året før Henry Ford sætter sin T-model på samlebånd, er det slut. Julius Brems lukker sin bilfabrik.