Wolt lider nederlag: De blå bude får flere rettigheder

Wolt-bude fra EU-lande får nu flere rettigheder efter en ny afgørelse fra dansk myndighed. Afgørelsen er endnu et nederlag i rækken for virksomheden.

Endnu en dansk myndighed har nu vurderet, at de blåklædte Wolt-bude skal anses som lønmodtagere.  Frank Hoermann/SVEN SIMON/picture-alliance/dpa/AP Images

De blåklædte Wolt-bude, der leverer mad og dagligvarer rundt til danskerne, får nu flere rettigheder.

En ny afgørelse fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, betyder nemlig, at Wolt-bude i EU-landene får ret til ydelser som barselsdagpenge, boligstøtte og kontanthjælp. Det skriver Fagbladet 3F.

SIRI sidestiller i en ny praksisændring Wolt-bude fra EU-lande med danske lønmodtagere og gør dermed Wolt til arbejdsgiver. 

»SIRI er blevet bekendt med nyere afgørelser/udtalelser fra andre myndigheder, hvor de har analyseret Wolts konstruktion og vurderet, at Wolt i andre sammenhænge skal anses som arbejdsgiver for budene«, skriver SIRI til Fagbladet 3F og tilføjer:

»Vi har også kunnet konstatere, at budenes løn i dag indberettes af virksomheden som A-indkomst. Det har ikke tidligere været tilfældet«.

Hidtil har budene haft status som selvstændige, og Wolt har holdt fast i, at virksomheden ikke er arbejdsgiver, siden de for første gang cyklede ind på det danske marked i 2017. 

Til Fagbladet 3F oplyser Wolt, at virksomheden er uenig i SIRIs nye vurdering, som platformstjenesten ikke vidste var på vej.

Wolt har nu rakt ud til styrelsen for at »etablere en dialog«. Derudover har Wolt ikke flere kommentarer, skriver Fagbladet 3F.

Langvarig strid 

Det er langtfra første gang, at Wolt har ligget i strid med de danske myndigheder om, hvorvidt budene skal anses som lønmodtagere. En strid, som Berlingske tidligere har beskrevet. 

Senest vurderede de danske skattemyndigheder i en afgørelse i april efter en fire år lang strid, at alle bude skal betragtes som lønmodtagere i skattemæssig forstand. 

Indtil da anså Wolt budene som selvstændige erhvervsdrivende, og det var derfor budenes eget ansvar at sørge for, at de indbetalte den korrekte skat. 

Den gik dog ikke, ifølge de danske skattemyndigheder. 

Dermed blev det vurderet, at virksomheden skulle indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på vegne af budene.

»Det er en vigtig afgørelse, for vi mangler at få afklaret de mange gråzoner, der eksisterer i platformsøkonomien. Nu har vi fået noget afklaring på skatteområdet i en meget kompleks sag, og den kan komme til at få mange forskellige konsekvenser,« sagde Anna Ilsøe, arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Københavns Universitet.

Men Wolt var også dengang stærkt uenig i afgørelsen, og ankede dommen i august. 

På daværende tidspunkt var virksomhedens bekymring, at flere myndigheder ville følge skattemyndighedernes dom og i sidste ende tvinge Wolt til at ansætte budene som lønmodtagere. 

»Vi har principielt intet imod at skulle betale skatten på vegne af budene og vil rigtig gerne løse udfordringerne på skatteområdet, men vi klager, fordi afgørelsen samtidig siger, at vi skal anses for at være arbejdsgivere. Men vi er ikke arbejdsgivere for vores bude, og det vil vi bevise,« sagde Søren Meier Svendsen, administrerende direktør i Wolt Danmark.

Forud for Wolts klage over skattemyndighedernes afgørelse havde en anden myndighed dog ligeledes fastslået, at budene er lønmodtagere – og ikke selvstændige.

I juli vurderede Arbejdsmarkedets Erhverssikring (AES) nemlig, at Wolt skal tegne lovpligtig arbejdsskadeforsikring for budene og betale erstatning med tilbagevirkende kraft til bude, som var kommet til skade under arbejdet. 

I Danmark er der i alt 5.000 Wolt-bude, der leverer mad og dagligvarer i samlet 26 byer på landsplan.