24 brandfolk og ni køretøjer rykkede torsdag aften ud til en voldsom brand i flere rækkehuse i Møllerparken i Nyborg.

Det skriver TV 2 Fyn.

Fredag morgen er der kontrol over branden, oplyser Beredskab Fyn til mediet.

Fotos, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har bragt, viser store skader på bygningen med rækkehusene.

Det fremgår ikke af mediernes dækning, om nogen er kommet til skade i forbindelse med branden.

Ritzau har torsdag nat og morgen forgæves forsøgt at få fat i Fyns Politi.

RITZAU