Til trods for verden har været farvet gul længe, har flere danskere alligevel valgt at rejse til udlandet. Blandt andet for at tage på ferie.

Det er imod myndighedernes anbefalinger. Siden 8. januar er alle rejser blevet frarådet.

Flere af de rejsende forsvarer deres rejser sydpå, da smittetrykket ifølge lokale myndigheder er lavere i de lande, de rejser til.

Problemet er, at hver enkelt person, der rejser hjem til Danmark, risikerer at tage en variant med ind, som vi ikke ønsker i landet. Blandt andet den sydafrikanske variant, der reducerer vaccinernes effekt. Hvis den spreder sig i Danmark, risikerer vi, at en del af dem, der er vaccineret, stadig kan smittes.

Men det er ikke en god nok undskyldning, mener Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet. Det er ikke smittetrykket i det pågældende land, der er afgørende, men den enkelte persons rejse.

»Problemet er, at hver enkelt person, der rejser hjem til Danmark, risikerer at tage en variant med ind, som vi ikke ønsker i landet. Blandt andet den sydafrikanske variant, der reducerer vaccineres effekt. Hvis den spreder sig i Danmark, risikerer vi, at en del af dem, der er vaccineret, stadig kan smittes. Det er det scenario, vi ikke ønsker.«

Særligt rejser til Dubai og Brasilien øger risikoen for, at der kommer mutationer med retur.

Kan de, der rejser ud, forsvare deres rejser, hvis de allerede har haft coronavirus?

»Man kan ikke udelukke, at folk kan tage smitte med hjem, selvom de har været smittede. De har nok en øget resistens – i hvert fald mod at blive syg – men de kan godt blive smittet stadig. Sydafrikanerne mener, at de har set mange, der er blevet inficeret med den nye variant, efter de har haft den anden tidligere. Heller ikke personer, der er vaccineret, kan være sikre mod mutationer og variationer,« siger Allan Randrup Thomsen

Så moralen er, at man skal blive hjemme?

»Ja.«

De skærpede rejsevejledninger for hele verden er forlænget til 28. februar. Det betyder, at rejser til hele verden fortsat frarådes.