Vingegaards første træner tog turen til København: Vi har allerede et godt bud på den næste Vingegaard

Humøret var højt, da den nordjyske vinder af Tour de France indtog balkonen på Københavns Rådhus. Blandt de fremmødte var hans første cykelklub fra Thy. Og spørger man formanden i klubben, har han allerede et bud på, hvem den næste Jonas Vingegaard bliver.

Formanden for Thy Cykle Ring, Ole Iversen (tredje fra højre), og klubbens nye spire Tobias (tredje fra venstre) var mødt spændte op onsdag formiddag for at fejre den nordjyske vinder af Tour de France. Liv Almer

»Vi er jo egentlig bare kommet for rådhuspandekagerne,« lyder det med et glimt i øjet fra Ole Iversen, da Berlingske møder ham foran Københavns Rådhus.

Ifølge Vingegaards forhenværende trænere kom det dog ikke nemt for den unge cykelrytter. De første mange gange, han cyklede med på holdet, måtte Jonas nemlig ringe til sin far undervejs for at blive hentet, da han synes, at der var for langt hjem.