Akutafdelinger på landets sygehuse er under pres. Og Holbæk Sygehus markerer sig med en række skrækhistorier.
Berlingske har kunnet fortælle om den 88-årige hjertepatient Herluf Hansen, der måtte vente 15 timer på behandling, 87-årige Thorkild Erritzøe, som lå syv timer på en hård briks med brækket ryg, inden han blev sendt hjem, og Flemming Handbergs 72-årige, kræftsyge mor, som kun overlevede en morfinforgiftning, fordi han løb ud på gangen og råbte efter personalet.
Der er kommet mange flere henvendelser til Berlingske, og der er flere fællestræk.
Der ligger patienter på gangene på Holbæk Sygehus, der er beskidt, og der er langt mellem fortravlede ansatte, som svarer desperate patienter hårdt og kontant. Når patienter og pårørende klager over lang ventetid eller manglende behandling, opfordrer personalet dem – nogle gange indtrængende – til officielt at klage over forholdene.
Vicedirektør på Holbæk Sygehus Dan Brun Petersen er selv akutlæge, tidligere formand for Dansk Selskab for Akutmedicin og regnes for en dansk kapacitet på området. Han kan ikke gå ind i de enkelte sager, men han har hørt historierne og andre, der ligner.
Dan Brun Petersen ved, at akutafdelingen i perioder er under voldsomt pres. Men det er endnu ikke uforsvarligt, og Holbæk er blot et eksempel på et sundhedsvæsen, der er under pres, siger han.
»Akutafdelinger er sundhedsvæsenets kanariefugle,« siger Dan Brun Petersen med henvisning til dengang, hvor minefolk altid medbragte kanariefugle under jordens overflade. De små fugle reagerede hurtigere på iltmangel eller gasudslip end mennesker, så hvis fuglene faldt om, var det med at komme op fra minen.
»Man ser udfordringerne i et sundhedsvæsen eksponeret i akutafdelinger i fuld flor. Især når det handler om kapacitet. Vi hører de her eksempler vedrørende ventelister, hvor folk får en tid i 2027, eller et eller andet vanvittigt, men det er jo bare ord i et brev. På en akutafdeling mærker man det konkret, fordi man sidder oven i hinanden og venter i mange timer, og derfor bliver det så tydeligt,« forklarer Dan Brun Petersen.
11 procent venter mere end fire timer
Hvad er det, der går galt, når ældre og svage patienter med alvorlige lidelser skal vente mange, mange timer på behandling på en akutafdeling? Man forventer vel, at akut betyder akut?
»Der er noget omkring forventningen i ordet akut, for noget er mere akut end andet. Vores fornemste opgave er at prioritere hele tiden, så det er de mest syge, der bliver vurderet og behandlet først,« forklarer vicedirektøren.
»Det har vi forskellige systemer for. Som det første: Kører ambulancen med udrykning, eller kører den uden udrykning? Det siger noget om hastegraden. Vi har også forskellige tilstande, hvor vi skal stå klar ved døren. Hjertestop er et eksempel. Det samme gælder, hvis man er knivstukket kvinde fra Holbæk,« siger Dan Brun Petersen med henvisning til den gravide kvinde af afghansk afstamning, som blev stukket ned 3. november i Holbæk.
»Den afledte konsekvens er, at andre må vente. Og når der samtidig kommer flere og flere patienter over årene i akutafdelingerne, så vil den prioritering blive skarpere og skarpere, og det betyder risiko for længere ventetider. Den store udfordring er så også, at der er stor variation fra dag til dag,« siger han.
Nogle dage er der ingen problemer. Den gennemsnitlige ventetid på akutafdelingen i Holbæk er to timer.
Men antallet af patienter er siden 2019 steget med 30 procent, så på andre dage strømmer det ind med patienter, og sker det flere dage i træk, bliver sygehusets andre afdelinger fyldt op. Opholdsrum bliver inddraget, patienter ligger på gangene, personalet har voldsomt travlt, og akutafdelingen kan ikke sende patienter videre til de relevante afdelinger. Hele systemet går i stå.
På de dage kan patienter vente meget længe. Holbæk Sygehus opgør ventetiden, efter om man venter mere eller mindre end fire timer.
»Det er cirka 11 procent af vores patienter, der venter mere end fire timer,« siger Dan Brun Petersen.
»Men det er vigtigt at forstå, at ventetid ikke bare er ventetid. I løbet af den ventetid bliver der taget blodprøver eller måske et hjertediagram, som bliver analyseret. Så når lægen så kommer hen til patienten, foreligger der svar på nogle af de undersøgelser,« forklarer han.
Opfordrer patienter til at klage
Når du hører om de historier, vi har fortalt om ventetider, der er en hel del længere end fire timer, bliver du så bekymret for, hvordan det går på akutafdelingen?
»Nej, det gør jeg ikke. Men jeg er bekymret for afdelingen på sigt, og jeg er bekymret for vores sundhedsvæsen på sigt,« siger Dan Brun Petersen.
»Det her er jo netop et udtryk for, at der er en ubalance mellem antallet af opgaver, og de ressourcer – det personale vi har – der er til at løse dem. Vores personale gør et fantastisk stykke arbejde under stort pres. Jeg mener faktisk, at vi i langt de fleste tilfælde får prioriteret rigtigt. Derfor er det en udfordring, når man arbejder med at redde menneskeliv og se de sygeste først, og så skal høre en kritik af, at andre har ventet længe. At det er det, der kommer til at dominere historien om akutafdelingen som arbejdsplads.«
Flere pårørende og patienter siger, at de møder personale, der opfordrer dem til at klage. Enkelte fortæller, at personalet nærmest bønfalder dem om at klage. Hvad tænker du om det?
»Det er både godt og skidt. Det er godt på den måde, at patienterne skal have at vide, at de har en mulighed for at klage …«
Mit indtryk er, at opfordringen er »hjælp os ved at klage«. Det er i hvert fald sådan patienter og pårørende opfatter beskeden.
»Det ved jeg,« siger vicedirektøren.
»Men omvendt vil jeg også holde fast i, at det sådan set er fair nok, at man gør opmærksom på, at man kan klage, og det, der sker, hver eneste gang nogen klager, er, at vi tager det seriøst. Enten er det afdelingsledelsen eller også er det sygehusledelsen, der går ind i sagen og siger »godt, hvad er det, der gik galt, og hvad kan man så gøre ved det«. Men den anden side er selvfølgeligt, at det er udtryk for frustration, at man som medarbejder ikke synes, at man kan ændre sin situation, der hvor man står. Og det er selvfølgeligt ærgerligt, for trods alt er det ikke patientens ansvar at ændre det, der ikke fungerer, den dag de kom ind på afdelingen,« mener Dan Brun Petersen.
»Jeg synes faktisk, at mange af vores medarbejder fortæller os, når det ikke går godt. Vi er bestemt ikke uvidende om, at vi har rigtigt, rigtigt mange akutte patienter, og at nogle af dem venter rigtigt, rigtigt længe. Men samtidig følger vi med i, om vi får set de allersygeste allerførst, for det er vores førsteprioritet,« siger han.
Den helt store diskussion
Det virker, som om personalet er mere bekymret for, hvad der foregår på akutafdelingen, end du er. Når de beder patienterne om at klage, tyder det, som du også siger, på en frustration over, at man ikke kan ændre situationen, der hvor man arbejder.
»Jo, og det anerkender jeg fuldt ud. I virkeligheden er det et udtryk for, at selvom vi taler godt sammen, så kan vi sagtens tale endnu mere sammen. Og måske kan vi som sygehusledelse være endnu mere tydelig omkring, hvad det faktisk er, vi gør for at prøve at afhjælpe nogle af de her ting,« siger Dan Brun Petersen.
Vicedirektøren forklarer, at der blev oprettet et ekstra hold læger på akutafdelingen i 2021, og at akutafdelingen arbejder for nye arbejdsgange for patienter, som nok skal behandles eller udredes hurtigt, men som måske ikke skal gennem akutafdelingen.
Har du nogen forklaring på, hvorfor Køges akutafdeling ikke har lige så mange ledige stillinger, som I har? Du har en akutafdeling, hvor personalet beder patienter om at klage, hvor de ikke kan følge med rengøringsopgaver, og vi hører alle de her historier om patienter og pårørende, der er chokerede og bange for at komme tilbage, og samtidig er der en masse ledige stillinger. I samme region er der så en akutafdeling, som tilsyneladende ikke oplever samme mangel på personale. Hvad skyldes det?
»Der er helt sikkert ikke ét simpelt svar. Til dels er vi nok ramt af en negativ spiral. Jeg vil være ærlig og sige, at der er svære forløb alle steder, og det er jo ikke behageligt, når det er ens afdeling, der bliver trukket frem i medierne. Det er ikke med til at gøre det nemmere, når man vil fortælle de mange gode historier, der er fra vores akutafdeling eller sygehuse generelt,« siger Dan Brun Petersen.
»Ubesatte stillinger er ikke et direkte mål for, hvordan det er at arbejde et sted. Men det er klart, at vi gerne vil prøve at fortælle om alle dem, der er glade for at arbejde her. På mange områder taler mange af de her ting ind i den helt store diskussion om ulighed i sundhed. Hvor er det, der er flest læger og sygeplejersker, og hvor er det, der er flest patienter, der er mest syge? Det er jo skævt fordelt i Danmark,« mener Dan Brun Petersen.
Han kan støtte sig op af nye beregninger, som professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard har foretaget. Søgaard er nået frem til, at Region Sjælland ud fra patientgruppens socioøkonomiske sammensætning får 1,3 milliarder kroner for lidt om året til at drive sundhedsvæsen for.
»Jeg er helt sikker på, at Holbæk Sygehus er ramt af de generelle tendenser for, hvor mange læger og sygeplejersker der er, i forhold til hvor mange patienter der er og i forhold til, hvor syge patienterne er. Og så er det klart, at der også er nogle lokale ting hos os, hvor vi kan gøre det markant bedre,« erkender Dan Brun Petersen, vicedirektør på Holbæk Sygehus.
