Vi vil være skyldig i folkemord, sagde den israelske kommentator. Gaza-anklager har nået et nyt niveau

I en opsigtsvækkende avisartikel fortæller anonyme israelske soldater om rutinemæssig beskydning af ubevæbnede civile i Gazastriben. Regeringen afviser anklagen som rendyrket antisemitisme. Hæren har indledt en undersøgelse, og en aviskommentator advarer om konsekvenserne.

Israelske soldater i Gazastriben bliver anklaget for bevidst at skyde efter ubevæbnede civile, der ikke udgør nogen trussel. Ronen Zvulun/Reuters/Ritzau Scanpix

Journalisten Gideon Levy er ingen ven af den israelske regering.

Men den 72-årige israeler har på tæt hold fulgt den israelsk-palæstinensiske konflikt hele sit liv, og for få dage siden konstaterede han i en avisklumme, at situationen i Gazastriben har nået et nyt niveau.