Godmorgen.
Det er blevet fredag og dagen før dagen. Troede man, at julefreden havde sænket sig over nyhedsbilledet, tog man fejl.
I dag skal det handle om et regnestykke fra regeringen, der slet ikke går op – det findes end ikke. Du kan også læse om undervisere fra Københavns Universitet, der er dybt rystede over psykologistuderendes opførsel.
Vi begynder med ildevarslende nyt fra Forsvarets Efterretningstjeneste:
FE: Dødbringende våben kan havne i helt, helt forkerte hænder
Ikke siden de blodige Balkan-krige i 1990erne har så mange moderne og vestligt producerede våben været i omløb i Europa.
Og de mange, dødbringende våben, som Danmark og Vesten siden februar har doneret til Ukraine, risikerer at havne i ganske andre hænder end tiltænkt.
Det er en af konklusionerne i den årlige risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
Det er ifølge rapporten sandsynligt, at kriminelle netværk i og nær Europa vil forsøge at anskaffe sig våben fra krigen med henblik på videresalg:
»Det kan øge udbuddet af våben på de kriminelle markeder i og nær Europa og potentielt give terrorister adgang til flere og nyere våbentyper.«
Allerede i sommer advarede det internationale politisamarbejde, Interpol, om, at kriminelle har blikkene rettet mod det krigshærgede land.
»Vi bør være alarmerede,« sagde Interpols generalsekretær, Jürgen Stock.
Undervisere på Københavns Universitet er rystede over studerende opførsel
Knap en uge. Så længe blokerede stærkt utilfredse psykologistuderede Institut for Psykologi på Københavns Universitet.
Først på ugen sluttede blokaden, efter de studerende og institutledelsen var kommet frem til en aftale.
Nu kalder flere undervisere på studiet blokaden for manglende respekt for demokratiske processer.
Victoria Southgate underviser i faget udviklingspsykologi, som har været centrum for de studerendes kritik.
Hun kalder ugen for en af de sværeste i hendes professionelle liv og skriver videre, at de studerende ikke har været interesseret i dialog.
De studerendes adfærd bekymrer også Mette Skovgaard Væver, professor i klinisk børnepsykologi ved Københavns Universitet.
»Vi sidder rystede tilbage og skal finde motivationen for at undervise i det her fag og på uddannelsen generelt,« siger hun.
»Vi skal have genopbygget tilliden til de demokratiske processer.«
Det billede genkender Maria Valeur, en af de studerende bag blokaden, ikke. Hun ærgrer sig samtidig over, at underviserne nu retter offentlig kritik, efter der er indgået en aftale.
Vi skal arbejde på store bededag, fordi der er krig i Europa – men regnestykket eksisterer ikke
Næste historie findes på forsiden af dagens Jyllands-Posten.
Det handler om noget af det, der er blevet talt rigtig meget om, siden Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen i sidste uge inviterede pressen til Marienborg for at fremlægge SVM-regeringens politiske grundlag:
Afskaffelsen af store bededag. Helligdagen skal betale for, at vi i 2030, og ikke i 2033, skal leve op til NATOs mål om at bruge to procent af vores BNP på forsvar.
Men når regeringen forklarer, at bededagen skal betale forsvarsudgifterne, ligger der ikke noget regnestykke bag.
Jyllands-Posten har bedt om at se regnestykket. Statsministeriet henviser til Finansministeriet, som oplyser, at det ikke findes.
Finansministeriet kan hverken fortælle, hvad det koster at fremrykke forsvarsudgifterne med tre år – eller hvad det vil indbringe at afskaffe store bededag.
Den oplysning møder kritik fra stort set alle sider – fra Enhedslisten over De Konservative og Danmarksdemokraterne til den liberale tænketank CEPOS.
»Man tager den ulykkelige krig i Ukraine og behovet for vores sikkerhed som gidsel, og det synes jeg er uredeligt og – på baggrund af den alvorlige situation, vi står i sikkerhedsmæssigt – under al kritik,« siger Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted
Han kalder koblingen mellem at snuppe en fridag og finansiere militæret for »rent spin« og »et helt tilfældigt kryds«.
Højrefløjen elskede ham. Men smykkehandlerens »modige« selvforsvar ligner en likvidering
Vi nærmer os enden på morgenoverblikket – og slutter i Norditalien.
Ledende politikere stod last og brast med smykkehandler Mario Roggero, efter at han i april 2021 havde dræbt to røvere i et angiveligt forsvar af sig selv, sin familie og sin forretning.
Lederen af det højrenationale parti Lega, Matteo Salvini, erklærede i månederne efter skuddramaet over flere omgange smykkehandleren sin uforbeholdne støtte.
»Mine tanker går til Mario Roggero, der forsvarede sig selv og sin familie, og som nu ikke blot står tiltalt for drab, men også må leve i frygt for forbrydernes venner,« skrev han i juni 2021 på Facebook.
Også nuværende premierminister, Giorgia Meloni, mente, at regler om »overdreven brug af magt i forbindelse med selvforsvar i sager som denne ikke bør eksistere«.
Og havde det ikke været for overvågningskameraerne på det lokale posthus, ville smykkehandleren formentlig være sluppet billigt – ja måske oven i købet som en helt.
Sådan er det ikke gået.
Det sker i dag
Stop Spild Lokalt uddeler gratis overskudsmad i blandt andet København, Aarhus, Odense, Fredericia, Roskilde og Frederikshavn. Organisationen har til dagligt oplevet en stigning i brugere på 50 procent.
Vestre Landsret ventes at afsige dom i en sag om organiseret bedrageri via offentlige biblioteker for mange millioner kroner. Ved Retten i Aarhus blev hovedmanden idømt otte års fængsel. Seks i gruppen har anket til landsretten.
Som Berlingske skrev om i går, er Storbritannien ramt af en gigantisk julestrejke. Sygeplejersker og ambulanceførere har strejket, og i dag slutter postvæsnet, paskontrollører og grænsepersonale sig til. Fra i morgen er det togpersonalet, der nedlægger arbejdet.
God dag!
