Når klokken ringer ind på Halsnæs Lilleskole, stiger antallet af mennesker i Årets Landsby,​ Torup i Halsnæs Kommune i Nordvestsjælland, med næsten 50 procent. Der går 185 elever på skolen, som er et eksempel på en bemærkelsesværdig udvikling.

»Der er ingen tvivl om, at vi tilbyder forældre noget, som de efterspørger. Vi tilbyder især noget mindre. Både mindre klasser og psykologisk forstået sådan, at der er mindre afstand og mere nærvær mellem voksne og børn,« siger skoleleder på Halsnæs Lilleskole Per Schantz.