Vestjyder slår sig jo sjældent op på store armbevægelser, og såvel Inger Støjberg (DD) som Alex Vanopslagh (LA) sørgede på forhånd for at tale deres ambitioner ned.
Støjberg havde egentlig bare forestillet sig en jordbunden havefest med kartoffelchips og vin fra kælderen. Vanopslagh frygtede et fremmøde på blot 200 mand, og med ironisk distance til det spektakel, han havde iværksat, bød han sine gæster velkommen med et »jaaa, I troede nok, I var gået ind til Bruce Springsteen«.