Sundhedsstyrelsen har flere stop på turen, og selv direktør Søren Brostrøm har trukket i mundbind og handsker for at give et stik.

For flere steder i landet er der brug for en særlig indsats for at få vaccineret borgerne. En indsats, der betyder, at borgerne kan møde op til vaccination uden at bestille tid.

Det er steder, hvor der er et større efterslæb med borgere, der ikke tilmelder sig en vaccination, selvom de har modtaget en invitation gennem e-Boks.

Onsdag og torsdag er det Brøndbys tur.

Berlingske har løbende skrevet om de steder, hvor vaccineefterslæbet er størst, og i går kunne vi fortælle om nye data fra Statens Serum Institut (SSI), som viste, i hvilke sogne borgerne halter bagefter med at få booket en tid til en vaccine mod covid-19.

Listen kan ses nederst i artiklen.

Mandag gik turen til Tingbjerg Sogn i København, hvor der ifølge SSIs seneste tal var 45 procent, som var blevet inviteret til en vaccination, men ikke havde booket tid.

I Brøndby Strand Sogn har 25 procent af de inviterede ifølge de seneste tal endnu ikke booket en tid til vaccination, svarende til 2.175 personer.

Myndighederne og eksperterne ser med bekymring på den lave vaccinationsdækning i visse dele af landet.

»Vi kan selvfølgelig ikke tvinge folk, men hvis vi ikke får løftet indsatsen, er der risiko for, at vi får nogle lommer i samfundet, hvor der ikke er flokimmunitet. Det vil bestemt ikke være hensigtsmæssigt, for det vil betyde, at smitten vil have lettere ved at sprede sig,« lød det 2. juni fra Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

I Tingbjerg Sogn blev der mandag vaccineret 257 personer, som mødte op til den særlige vaccinationsindsats.

Som Berlingske tidligere har skrevet, gør mange af de mest tilbageholdende sogne sig bemærket ved at have større andele af borgere med anden etnisk herkomst, men årsagen til den lave tilslutning er ikke afdækket.

Lars Bjerrum, der er speciallæge i Almen Medicin og Klinisk Farmakologi og professor ved Københavns Universitet, har til Berlingske sagt, at en forklaring kan være sprogbarrierer, der har indflydelse på borgernes evne til at opsøge tilbuddet.