Det er i dag et kvart årtusind siden, at USA blev grundlagt som en selvstændig nation. Men uafhængighedsdagen fejres i en turbulent tid, hvor supermagten fremstår som et massivt paradoks – ufattelig rig, men socialt og kulturelt i forfald.

I en ny afsløring i Kirkerup-sagen belyser Berlingske, hvordan brugen af almindelige patruljebetjente frem for specialiserede efterforskere forsinkede gennemsynet af de afgørende overvågningsbilleder med over 12 timer.

Og så forudser forskere, at den hastige teknologiske udvikling betyder, at rå kognitive hestekræfter mister pusten, mens emotionel intelligens og unikt menneskelige egenskaber som dømmekraft og empati bliver de nye, afgørende valutaer.

Dagens historier præsenteres af international kommentator Birgitte Borup.