USA-ekspert efter dommer afviser dokumentretssag mod Trump: »Han er som en kat med ni liv«

Mandag eftermiddag bød på endnu en politisk og juridisk sejr til Donald Trump. Det er historien om Trumps liv, lyder det fra en USA-ekspert.

Mandag har Trump sikret sig endnu en juridisk sejr, der kan udskyde en rettsag til efter valget. En stor sejr vurderer USA-ekspert.  Giorgio Viera/AFP/Ritzau Scanpix

Donald Trump har den seneste tid haft fire straffesager hængende over hovedet og har løbende forsøgt at få dem udskudt til efter præsidentvalget den 5. november.

I denne kamp er der nu positivt nyt i Trump-lejren, efter at en dommer i den amerikanske delstat Florida har afvist straffesagen, hvor den tidligere præsident Donald Trump er tiltalt for at have opbevaret klassificerede dokumenter i sit hjem.