Godmorgen.
På Berlingske håber vi, du har sovet godt og er klar til at læse dit nyhedsoverblik denne lørdag morgen. Dagens nyhedsflade vil endnu en gang omhandle Ruslands påbegyndte invasion af Ukraine.
Ukrainere forbereder sig på guerillakrig
Det kan ende med at blive mere frygteligt, end den allerede er: krigen i Ukraine.
For mens tusindvis af mennesker flygter ud af Kiev, står tusinder af bevæbnede mænd tilbage, forberedte på guerillakrig.
Hvis ikke Putin formår at vinde Ukraine med et snuptag, kan en længerevarende, borgerkrigslignende tilstand ikke være urealistisk at forestille sig. Omkring 10.000 automatvåben er blevet udleveret alene i Kiev, siger Berlingskes internationale korrespondent i Kiev, Simon Kruse.
»Jeg har set rigtig mange hjemmeværnsfolk de seneste dage, som gik rundt og tjekkede bygninger og hustage og forberedte sig på byguerillakrig,« fortæller han.
»Det er skræmmende, hvad der kan komme bagefter Ruslands sandsynlige militære sejr. Dels i form af flygtningestrømme, dels i form af et raseri hos de tilbageværende, som vil være utrolig svært at stampe ud,« tilføjer han.
En andet scenario er, at Putin sætter sig til forhandlingsbordet. Men man kan betvivle Putins villighed til at forhandle, også selvom Kinas præsident, Xi Jinping, netop opfordrer til dette.
Læs Berlingskes historie her:
På trods af kritik kan sanktioner ramme Rusland
Fra flere sider har der været kritik af de indførte sanktioner mod Rusland. De er for bløde, lyder den. Særlig fordi Rusland kan fortsætte i det internationale økonomiske transaktionssamarbejde SWIFT.
Men: Måske er sanktionerne ret intelligent udvalgt, fordi de bygger på, hvad Rusland tidligere har oplevet af kriser.
Sådan skriver Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Harald Bie, i sin analyse af vestens nye sanktioner mod Rusland.
Alle fæstninger har en svaghed, og Rusland er ingen undtagelse. Det er Ruslands historie, som vækker en smule håb om, at de nye sanktioner kan virke bedre end tidligere. I 1998 oplevede Rusland en finansiel krise, som endte med statsbankerot og et kollaps i bankvæsenet og rublen. Det samme skete i et lidt mindre omfang efter Krim-sanktionerne.
Det er den samme situation, vesten forsøger at fremprovokere igen.
Læs Ulrik Harald Bies analyse her:
Unge ukrainere i Danmark rejser hjem for at kæmpe
Flere herboende ukrainere koordinerer nu fælles kørsel mod Ukraine. De vil tilbage til deres hjemland og kæmpe mod Putin.
Det kan DR fortælle.
Torsdag udmeldte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at alle ukrainske statsborgere, der kan kæmpe, bliver opfordret til at tilslutte sig de ukrainske styrker.
Det har 28-årige Taras Pokotilo, der bor i Grindsted, hørt. Sammen med en gruppe andre unge ukrainere har han nu pakket en bil og sat kursen mod sit fædreland.
Han forklarer, at han ser det som sin pligt at forsvare sit hjemland.
»Jeg tager tilbage til Ukraine, fordi der er udbrudt krig med Rusland. Mine venner og familie er stadig i landet, og de befinder sig i en meget farlig situation,« sagde han til DR.
Læs historien her:
Rusland bryder OL-våbenhvile
Sammen med de 192 andre medlemslande i FN underskrev Rusland en erklæring om våbenhvile, mens verdens dygtigste sportsatleter skulle konkurrere om medaljer ved 2022s vinter-OL og Paralympiske Lege i Beijing.
Våbenhvilen blev vedtaget ved FN's Generalforsamling i samspil med Den Internationale Olympiske Komité, IOC. Den skulle sikre fred mellem medlemslandene fra begyndelsen af OL i februar til afslutningen på De Paralympiske Lege i slutningen af marts.
Men Rusland har med invasionen af Ukraine brudt den aftale, mener John Petersson, der er bestyrelsesmedlem af den Internationale Paralympiske Komité, IPC, og formand for Parasport Danmark.
»Rusland har skrevet under på ikke at føre krig, der vil gå ud over de atleter, der skal deltage ved legene. Det har Rusland overtrådt,« siger John Petersson til DR.
Det afholder dog ikke de 71 russiske kandidater fra at deltage i De Paralympiske Lege, som begynder om syv dage.
John Petersson frygter for de ukrainske deltageres sikkerhed, når legene går i gang. Deres sikkerhed er i fare, efter den russiske invasion af deres hjemland. Det er samtidig uvist, hvorvidt de ukrainske deltagere overhovedet kan rejse ind i Kina.
Læs DRs historie her:
En mand blev så træt af sin nabo, at han trak en pistol
Denne overskrift kunne lyde som noget, der kom fra et amerikansk medie, men manden, der trak sin pistol, fordi han blev træt af sin nabo, bor i Danmark.
Episoden bliver omtalt i en ny bog, som undersøger det stigende samfundsproblem: nabostridigheder.
Det gør Berlingske ligeså. Gennem seks artikler sætter avisen fokus på nabostridigheder, der er kommet langt flere af de seneste år.
Denne historie er den første i rækken.
Flere af landets største boligselskaber modtager flere og flere naboklager, ligesom politiet modtager klager over larmende naboer.
Boligselskabet dab havde i 2020 og 2021 cirka 200 flere klagesager end i 2019. Samme udvikling kan ses hos boligselskabet fsb, som i 2017 havde 371 naboklager og i 2020 448 af slagsen.
Mange af klagerne har handlet om larm. Og det er måske ikke så underligt. Flere har opholdt sig hjemme i lyset af coronakrisen.
Læs historien her:
Det skete i dag
På denne dag i 1962 fastslog den amerikanske højesteret en principiel dom, som afgjorde, at raceadskillelse i offentlige transportmidler var forfatningsstridigt.
Det sker ellers i dag
Sport: Christian Eriksen spiller formentlig sin første kamp, efter han faldt om i Parken for 259 dage siden.
Udland: Sverige åbner et museum til hyldest for den afdøde svenske DJ-musiker Avicii i Stockholm.
