Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. 

For det skal der både lyde en tak til den digitale infrastruktur og danske virksomheders anvendelse af ny teknologi. 

Men det handler altså også om vores enorme brug af sociale medier, og det kommer med en bagside. 

Mængden af grimme kommentarer, nedværdigende bemærkninger og fjendtlighed på nettet er støt stigende, og det er særligt de yngste, der bliver konfronteret med det. 

67 procent af danske unge mellem 16 og 24 år har set hadtale målrettet bestemte grupper eller enkeltpersoner på nettet. Tallet for resten af befolkningen er 48 procent til sammenligning. 

Tallene kommer fra Danmarks Statistik og er en del af den større undersøgelse IT-anvendelse i befolkningen i 2023, som zoomer ind på flere perspektiver af danskernes digitale hverdag. 

Chefkonsulent i Danmarks Statistik Anne Vibeke Jacobsen forklarer, at næsten alle i den helt unge aldersgruppe har en profil på et socialt medie. I resten af befolkningen er det cirka ni ud af ti.

»Der er ikke så overraskende, at andelen er højere i den unge aldersgruppe, da det også er en gruppe, der begår sig meget på de sociale medier,« siger hun i en artikel fra Danmarks Statistik.

Christine Ravn Lund er forkvinde i Dansk Ungdoms Fællesråd og er netop hjemvendt fra Folkemødet på Bornholm, hvor hun i en debat med blandt andet Anne Vibeke Jacobsen fra Danmarks Statistik diskuterede de unges ageren på sociale medier. 

Hun kalder tallene »ærgerlige, men ikke overraskende«.

Tonen er for hård

Det er næppe en nyhed for nogen, at der er en hård tone på de sociale medier. 

Det bekræfter en undersøgelse udarbejdet af Center for Sociale Medier, Tech og Demokrati ved navn Danskernes holdning til den demokratiske samtale på online platforme. 

De adspurgte er et repræsentativt udpluk af danskerne, og 74 procent svarer, at de er enten enige eller overvejende enige i, at den offentlige samtale på online platforme har en hård tone. 

49 procent er enten enige eller overvejende enige i, at det kan være ubehageligt at deltage i den offentlige samtale. 

Christine Ravn Lund fra Dansk Ungdoms Fællesråd efterspørger mere aktiv indblanding fra de digitale platforme. 

»Algoritmerne fremelsker det, der er mest ekstremt. Strukturerne omkring den demokratiske samtale skal være anderledes, så man i stedet dyrker nysgerrigheden, den gode tone og ikke kun er styret af en forretningsmodel,« siger hun. 

Det har ikke kun konsekvenser for de unge

Selv hvis man ikke er den, der bliver udsat for hadtale, kan det have konsekvenser at overvære det. 

Christine Ravn Lund fortæller, at de i Dansk Ungdoms Fællesråd har undersøgt den demokratiske samtale og fundet, at mere end halvdelen af de unge har det, hun kalder lav demokratisk selvtillid.

»De synes ikke, deres holdninger er vigtige, og oplever heller ikke, at andre synes det, og de føler, det er svært at forstå tingene,« siger hun. 

Hun frygter, at det kan afholde unge fra at deltage i den offentlige debat, og det kan gå ud over både de unge selv og demokratiet.

»Det kan skræmme den enkelte endnu længere væk fra at deltage i en samtale om, hvor vores samfund skal bevæge sig hen. For det store demokrati er det også en negativ konsekvens, hvis den unge gruppe ikke er en del af samtalen,« siger hun og uddyber:

»Et demokrati, der er stærkt og godt, skulle gerne være mangfoldigt med forskellige stemmer fra forskellige generationer, der bidrager.«