Vi havde netop nået et tipping point.

Det var blevet endegyldigt legitimt for enhver efterskoleelev og universitetsstuderende at klandre alle over 35 år for den klode, vi efterlod. Vi var personligt ansvarlige, og alene vores alder var beviset på, at vi lod stå til, også de blandt os, der både reddede regnskoven, hvalerne, ozonlaget og afmægtigt demonstrerede mod stormagternes atomkapløb, der kunne udslette kloden hundredvis af gange.