En 24-årig mand er blevet idømt seks et halvt års fængsel for blandt andet drabsforsøg i Høje Taastrup.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Drabsforsøget fandt sted i september sidste år, hvor gerningsmanden overfaldt en 35-årig mand med kniv.

Offeret blev ramt flere gange, hvilket blandt andet medførte en delvist sammenklappet lunge.

Efter episoden blev gerningsmanden efterlyst af politiet. Han meldte sig selv til politiet fire dage senere. Herefter valgte en dommer at varetægtsfængsle ham, og han har været fængslet lige siden.

»I forbindelse med knivoverfald ser vi ofte, at gerningsmanden alene bliver dømt for grov vold.«

»Her har retten dog vurderet at offeret var i livsfare på grund af stik i brystet, og det er derfor, at der er sket dom for drabsforsøg,« forklarer sagens anklager, Anne-Kirstine Mathiesen.

Dommen er afsagt af Retten i Glostrup.

Den 24-årige blev desuden dømt for grov vold mod en mand i Lyngby og vold mod en politibetjent under en anholdelse i Bagenkop på Langeland.

Manden har valgt at anke dommen. Han er fortsat varetægtsfængslet.

/ritzau/

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.