Mens mange danskere sov, ringede ukrainske Andrii Kuzmyns telefon i København klokken 05.
Godt en time inden havde de første russiske angreb ramt hans hjemland, og opkaldet skulle vise sig at være det første af over 100 opkald om forskellige udfordringer og problemer, som Andrii Kuzmyn skulle modtage torsdag.
Han er formand for Associationen af Ukrainere i Danmark, som organiserer et netværk af omkring 16.000 ukrainere i Danmark, og i øjeblikket er der mange, der henvender sig. De efterspørger informationer om invasionen. Derudover har foreningen de seneste dage også været med til arrangere demonstrationer foran den russiske ambassade i København.
»Folk er bekymrede og har lyst til at hjælpe, lave frivilligt arbejde eller donere penge. Så der er masser af ting, vi kan tage os til som ukrainere her i Danmark, der gerne vil hjælpe vores land,« siger han.
Andrii Kuzmyn er også bestyrelsesmedlem i nødhjælpsorganisationen Bevar Ukraine, hvis formand Roman Boichuk fortæller, at man siden urolighederne mellem Rusland og Ukraine begyndte i 2014, har været med til at sende 54 lastbiler og to fly til Ukraine med nødhjælp bestående af blandt andet medicinsk og humanitært udstyr.
»Det vil vi blive ved med, og der kan lige pludselig komme behov for meget mere nødhjælp i de nærmeste dage. Vi får travlt,« siger formanden.
Roman Boichuk fortæller, at de fleste af medlemmerne af Bevar Ukraine er chokerede over invasionen, og at man i øjeblikket følger aktivt med i nyhederne for at finde ud af, hvad der sker.
Usikkerhed og uvished
Dele af Andrii Kuzmyns familie befinder sig i øjeblikket i den vestlige del af Ukraine. Familien troede egentlig at, det ville være sikkert, fordi meldingerne indtil videre havde været, at en russisk invasion ville foregå i de østlige regioner omkring Lugansk og Donetsk.
Kuzmyn fortæller dog, at der i øjeblikket er meldinger om eksplosioner kun 100 km fra der, hvor familien befinder sig.
»Det er bekymrende. Jeg er meget bekymret over, at de er der,« siger han.
Han er ligeledes usikker på, hvad der kommer til at ske fremadrettet, fortæller han. At det ikke er lykkedes for nogle af de vestlige ledere at finde en diplomatisk løsning på konflikten, vækker ikke ligefrem håb. Derfor håber han også, at Vesten vil tilbyde mere hjælp til Ukraine.
»Mit store håb er, at Ukraine ikke kommer til at stå alene. Vi har trænet mange borgere og den ukrainske hær er stærk og erfaren i at kæmpe mod Rusland. Men de har brug for at være veludstyrede, fordi Rusland har et meget stærkere militært potentiale. Derfor har den ukrainske hær brug for udstyr,« siger Andrii Kuzmyn.
En række vestlige lande og politikere har indtil videre været ude at annoncere, at man vil indføre væsentlige og stramme sanktioner mod Rusland. Blandt andet har EUs udenrigschef, Josep Borell, fortalt på et pressemøde torsdag, at man vil indføre den »hårdeste pakke sanktioner nogensinde«.
Andrii Kuzmyn tror dog ikke på, at sanktioner på nuværende tidspunkt er nok til at sætte en stopper for Putins fremmarch.
»Jeg tror, at det er tid til at agere på en måde, så Putin stopper. Han er sådan en bølle, der ikke forstår kommunikation, forhandlinger og demokrati. Det eneste, han forstår, er magt,« siger Andrii Kuzmyn.
Derfor håber han, at Vesten vil tilbyde militær støtte til den ukrainske hær. På et pressemøde i statsministeriet torsdag eftermiddag fortalte regeringen, at man nu vil øge sit bidrag til NATOs styrker i området. Man vil blandt andet indsætte fregatten Peter Willemoes i NATOs stående styrker, ligesom der skal være fire F-16 fly i Litauen for at sikre de baltiske landes luftrum.
