Godmorgen, kære læser, og velkommen til dagens nyhedsoverblik,

I dag runder vi blandt andet en type svindel, der hærger danske huskøbere og en udsat af gruppe af skolebørn, der hvert år koster samfunder milliarder.

Men vi begynder med en række sager om bestialske drab, der nu åbner en diskussion om, hvorvidt motiveret i sagerne kan være æresrelateret.

Retsdokumenter genåbner motiv i to drab

Der er kun registreret to æresdrab i Danmark. Men nu udpeger to eksperter yderligere bestialske drab, der kunne være undersøgt for, om motivet reelt var æresrelateret.

Mens børnene sov i tilstødende værelser i lejligheden i Aarhus, blev en 30-årig kvinde med tyrkiske aner dræbt med 33 knivstik i september 2018.

»Bror, har slået horeungen ihjel. Endelig,« skrev manden, der førte kniven, til bekendte.

Fire år tidligere, i juli 2014, blev en anden kvinde med tyrkiske rødder likvideret på åben gade i Hvidovre. Hendes eksmand råbte »luder«, inden han skød og dræbte hende.

En gennemgang af retsdokumenter og vurderinger fra eksperter åbner nu diskussionen: Var drabene motiveret af jalousi, hævn eller var der reelt tale om æresdrab?

Læs hele historien hos Berlingske her.

Huskøbere hærges af falske tilsynsrapporter

Flere opsigtsvækkende sager indikerer, at urigtige tilstandsrapporter er et problem ved danske bolighandler.

I forbindelse med handlerne sker der således omfattende svindel med rapporterne. Det skriver Jyllands-Posten.

Problemet er ikke ukendt for bygningsingeniør Morten K. Mathiasen. Efter mere end 21 år i branchen har han set et hav af sager, hvor familier har købt både nye og ældre huse, som på papiret var pletfri. Efterfølgende viste de sig at være fyldt med fejl.

»Der mangler forbrugerbeskyttelse for de danske boligejere, og det betyder, at man kan ende med at stå virkelig, virkelig uheldigt, hvis ikke man passer på,« siger han til Jyllands-Posten.

Problemet har allerede fået både røde og blå politikere til at kræve, at der igangsættes en høring om forbrugerbeskyttelse, der kan være første skridt mod ny lovgivning.

Nick Hækkerup forlod pludselig dansk politik. Nu fortæller han hvorfor

Der var noget, Nick Hækkerup ikke sagde, da han pludselig forlod dansk politik og hvervet som Justitsminister for et år siden til fordel for jobbet som toplybbist i Bryggeriforeningen.

For det første mener han, at det har været sundt og rart for ham at forlade det barske miljø på Christiansborg.

Men han mistede også noget ærgerrighed og trangen til at »vinde hele tiden« i dansk politisk. Da den begyndte at fylde mindre, blev han opmærksom på prisen for at være toppolitiker.

»Noget af det, som slider allermest, og som er allerhårdest, er, når man bliver ramt af sager, hvor presset bliver ekstraordinært stort. Det kan være både store og små sager eller sager, hvor der er en trussel om, at der kan blive erklæret mistillid til dig som minister. I de perioder er man et stresset menneske. Man sover dårligt, det fylder det hele, og pladsen til alt muligt andet forsvinder,« siger han.

Han fortæller, at mange af den slags sager ramte hans borg, og at det sled på ham at være »skraldemand« for sagerne.

Læs hele interviewet med Nick Hækkrup, hvor han også kommer med en advarsel til Socialdemokratiet, hos Berlingske her.

Politibetjente frygter ny koranlov

Politibetjente risikerer at komme i klemme, hvis ikke regeringen lovgiver klart og tydeligt om et kommende forbud mod afbrænding af Koranen.

Det fortæller en række politiformænd, som frygter en ny Tibet-sag.

Flere betjente frygter nu, at det bliver betjenten på gaden, der fra sag til sag skal tage stilling til, om en koranafbrænding er skadelig for Danmarks interesser og dermed er ulovlig.

De peger på, at deres kollegaer kan komme i klemme mellem på den ene side en højspændt storpolitisk sag og på den anden side deres daglige håndhævelse af loven.

»Retningslinjerne skal være fuldstændig klare, så den enkelte betjent ikke skal stå der og vurdere fra gang til gang. For det er om noget en sag, der er meget politisk,« siger Anders Koefoed, som er formand og fællestillidsrepræsentant ved Sjælland og Lolland-Falsters Politiforening.

Læs hele historien hos Berlingske her.

Udsat gruppe skolebørn koster samfundet milliarder

Snart begynder et nyt skoleår for over 640.000 børn.

Men et stigende antal vil ikke gå i skole, og det har en direkte økonomisk konsekvens for samfundet. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der er tale om stigende problem. Det skriver Jyllands-Posten.

I 2022 modtog 16.000 danske forældre knap 2 milliarder kroner i såkaldt tabt arbejdsfortjeneste. I runde tal er tallet steget fra 9,3 millioner kroner i 2016 til 1,8 milliarder kroner i 2022.

Det får eksperter til at advare om et stigende problem med skolevægring.

De fortæller, at årsagerne kan være mange. Det kan være sygdom hos barnet, handicap, eller at barnet mistrives og nægter at gå i skole.

Det får samtidig en række forældre til børnene til at efterlyse bedre koordinering og hjælp fra kommunerne.

Artiklen var ved deadline for dette overblik endnu ikke udkommet digitalt, men kan læses i Jyllands-Postens e-avis.

Det sker i dag

  • Der afholdes VM i banecykling. I dag kører der blandt andet finale i mændenes individuelle forfølgelsesløb og finale i kvindernes keirin. I går vandt de danske herrer guld i 4000 meter holdforfølgelse.

  • I dag er det 78 år siden mindst 70.000 mennesker mistede livet, da den amerikanske hærs flystyrker smed en atombombe over Hiroshima i Japan.

Tak, fordi du læste med. Rigtig god lørdag.