I løbet af torsdagen stod kritikerne i kø, da det gjaldt Forsvarets og andre danske myndigheders evne til at bekæmpe de droner, som onsdag aften og nat igen fløj over landet – heriblandt over militærbaser.

Og Danmark er ganske rigtigt bagud i kapløbet, men det samme er resten af Vesten, lyder det fra den internationale ekspert James Patton Rogers ved Cornell-universitetet i Ithaca i staten New York.