Myndighederne måtte gribe dybt i statskassen, da man efter lang tids venten hyrede private aktører til at lynteste danskerne for coronavirus. Det skriver Fagbladet 3F.

Falck, der siden midten af december har haft en aftale med myndighederne om at lynteste danskere, har modtaget 217 millioner kroner for deres arbejde. Det oplyser Danske Regioner.

Men statskassen kunne være sluppet langt billigere. Det mener Niels Høiby, som er professor i klinisk mikrobiologi på Rigshospitalet.

Hans vurdering bunder i, at myndighederne underskrev aftaler med Falck og andre udbydere den 11. december 2020, mens de første centre skulle stå klar tre dage senere. Den korte tidsfrist gav ikke tid til at lave et udbud, som det ellers er kutyme, når det offentlige handler ind.

Der havde været penge at spare på at køre et udbud, peger 3F på. I det nye udbud af lyntest, som trådte i kraft 1. februar, er prisen på en lyntest omkring en tredjedel af, hvad den tidligere har været.

»Statens Serum Institut undervurderede kvaliteten af lyntest i for lang tid. Der var undersøgelser og erfaringer fra udlandet, som viste, at disse test var ganske brugbare. Det havde sagtens kunne lade sig gøre at træffe beslutning om at etablere lyntest langt tidligere. Hastværk er økonomisk lastværk,« siger Niels Høiby til 3F.

Myndigheder i kovending

Lyntestene, der foretages via en vatpind i næsen, var i lang tid dømt ude. Testene var alt for usikre, og man kunne ikke regne med dem, hvis man fik et negativt svar, advarede Sundhedsstyrelsen i november.

Men i december boomede coronasmitten i en sådan grad, at de offentlige testcentre ikke længere kunne følge med. I en kovending indgik myndighederne aftaler med Falck og andre udbydere om lyntest.

»Vi har nok talt lidt for meget om ulemperne ved lyntest. Det gode ved dem er, at man får et hurtigere svar. Man skal ikke vente i flere dage, så vi kan potentielt få brudt smittekæderne hurtigere,« lød det fra Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsens direktør, i forbindelse med, at regeringen indgik aftaler om lyntest.

Staten havde en aftale med Falck om at levere 50.000 lyntest om dagen. Aftalen udløb 1. februar, hvorefter SOS International, efter at have vundet et udbud, står for alle lyntest i fire af landets fem regioner.

Svært at bebrejde Falck

Jakob Kjellberg, professor og sundhedsøkonom ved VIVE,  Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd,  peger også på, at hastigheden var afgørende i december.

»Det kan det være dyrt at have travlt. Det er altid godt at markedsprøve, når det offentlige skal købe en ydelse,« siger han til 3F.

Sundhedsøkonomen mener dog ikke, at Falck skal kritiseres.

»Det er svært at bebrejde Falck i denne sag. Det er et aktieselskab, der er sat i verden for at tjene penge. Men ud fra en snæver sundhedsøkonomisk betragtning har jeg svært ved at se sammenhængen mellem at bruge så mange penge på lyntest i forhold til, hvad man ellers kan få finansieret i sundhedssektoren,« siger han.

Beløbet på de 217 millioner kroner dækker udgifterne til Falck frem til 24. januar 2021. Da den første aftale om lyntest først udløb 31. januar, bliver det endelige beløb formentligt lidt højere.