Regnestykket er blevet gentaget adskillige gange af den siddende regering.

Når det gælder om at nå NATO-målet om at bruge mindst to procent af det danske bruttonationalprodukt (BNP) på Forsvaret, tæller donationer til Ukraine med.

Men den går ikke, lyder det nu fra flere af Danmarks allierede i Østersøregionen. Det skriver DR.

Både Estland, Finland og Litauen er uenige med den danske måde at opgøre forsvarsudgifterne på.

»Når du køber noget til dit eget forsvar, betyder det jo, at du styrker dit forsvar. Og det tæller selvfølgelig med i to procentmålet. Men hvis du sender artilleri eller andet til Ukraine og ikke køber noget nyt til dit eget forsvar som erstatning, så kan du jo ikke tælle det med, for så styrker du jo ikke dit forsvar,« siger den estiske forsvarsminister, Hanno Pevkur, til DR.

Litauen oplyser til mediet, at landet teknisk set tæller dele af dets donationer til Ukraine med i dets egne opgørelser.

Men selv hvis man fjerner donationerne, er landets forsvarsbudget »et godt stykke over« to procent af BNP.

»Selvfølgelig kan man gøre det«

De tre landes udmelding står i klar kontrast til det, den danske regering flere gange har udtalt om emnet – og som har været omdiskuteret blandt danske eksperter.

I maj sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at Danmark når de to procent af BNP allerede i indeværende år og næste år.

Det sker ved, at man lægger donationerne til Ukraine sammen med de nationale forsvarsudgifter.

Samme besked er blevet gentaget af forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og daværende forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

»Det er ikke sådan, jeg tænker, at jeg skal ringe til NATO og bede om lov til at tælle donationer med i de to procent. Det er en helt given sag, og selvfølgelig kan man gøre det,« sagde førstnævnte på et pressemøde i maj, da han præsenterede regeringens økonomiske udspil til et forsvarsforlig.

Tirsdag denne uge præsenterede regeringen så sin 2030-plan.

Her lød det fra regeringen, at flere penge til Ukrainefonden og til Forsvaret vil betyde, at Danmark også fra 2025 og fremover vil leve op til kravet.

»Med løftet af forsvarsrammen og Ukrainefonden vil Danmark leve op til ansvaret om at hjælpe Ukraine, og vi vil opfylde vores forpligtelser over for vores allierede i NATO, så vi når to procent af BNP hele vejen frem til 2030,« sagde finansminister Nicolai Wammen (S) i den forbindelse.

Men det er altså ikke sådan, de tre NATO-lande, DR har talt med, ser på sagen.

NATO har kritiseret Danmark i årevis

I flere af de evalueringer af medlemslandenes indsats, som kommer hvert andet år, har NATO kritiseret Danmark for ikke at leve op til de styrkemål, vi i 2014 påtog os at opfylde.

Et mål, som denne sommer blev til et decideret krav.

»Manglen på fremdrift siden seneste evaluering er bekymrende. Udviklingen leder til konklusionen, at prioriteterne i den danske og NATOs forsvarsplanlægning er forskellige,« lød det for eksempel i evalueringen fra 2020.

Den seneste evaluering for 2022 valgte regeringen ikke at offentliggøre af hensyn til statens sikkerhed.

Men i en pressemeddelelse erkendte regeringen, at NATO fortsat er kritisk stemt, omend der ifølge Forsvarsministeriet var tale om en »let forbedret evaluering«.

Den danske regnemetode harmonerer ikke med NATOs

NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, har tidligere påpeget, at der i NATO-regi er vedtagne definitioner for, hvad der kan tælles med.

Nogle typer støtte tæller med. Andre gør ikke, lød det tidligere på året.

»Men uanset de definitioner er det, der virkelig betyder noget, at det danske lederskab støtter Ukraine og tillige har mobiliseret støtte fra andre allierede,« sagde han i et interview med Berlingske i september.

»Danmark leder gennem sit eksempel, ikke mindst når det kommer til initiativet om at sende F-16-fly til Ukraine og uddanne piloter, og det er vigtigt for vores sikkerhed.«

Stoltenbergs øverste militære rådgiver, Rob Bauer, slog i juni fast, at den danske regnemetode ikke harmonerer med NATOs.

»Det tæller ikke med i NATOs beregninger, men man kan da argumentere for, at hvis man giver ting væk fra ens lager, er de en del af ens budget. Men det er ikke sådan, vi beregner de to procent,« sagde han til DR.

Troels Lund Poulsen holder dog fast.

Han fortæller i et skriftligt svar til samme medie, at Danmark fortsat agter at regne Ukraine-donationerne med i de samlede forsvarsudgifter.