De er bange for at blive smittet. De synes, at deres arbejdsvilkår har været dårlige, og de vægrer sig ved at skulle indgå i det coronaberedskab, der opbygges.
Det er holdningen blandt landets sygeplejersker, der er ramt af en alvorlig coronatræthed, mens antallet af indlagte covid-19-patienter nu for alvor begynder at stige på hospitalerne, og flere medarbejdere på ny bliver bedt om at medvirke i det beredskab, der sættes ind for at kunne håndtere det stigende patientpres.
Coronafrustrationerne fremgår af en ny undersøgelse blandt et stort antal medlemmer af Dansk Sygeplejeråd.
»Der er en træthed og mathed over bare at skulle blive ved og ved. Det er ikke, fordi man i hjertet ikke bare gerne vil hjælpe alle de patienter, der er, men der er en ophobning af utilfredshed, der viser sig ved, at mange overvejer at rejse fra den afdeling, de er ansat på – eller helt at forlade faget,« siger formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.
Undersøgelsen er udarbejdet med afsæt i sygeplejerskernes erfaringer i den første covid-19-bølge i foråret, hvor mange blev flyttet væk fra deres normale speciale og over på andre afdelinger og sygehuse, hvor de skulle oplæres til at varetage nye opgaver.
Det påvirkede dem negativt på flere måder, viser undersøgelsen.
To tredjedele af de cirka 1.800 sygeplejersker, der deltog, var bekymrede for smitterisikoen, også i forhold til deres familie.
En tredjedel havde problemer med flere skæve vagter og kortere varsel inden ekstravagter – og oplevede en dårligere balance mellem arbejds- og privatliv.
To tredjedele mente også, at de blev dårligt eller meget dårligt kompenseret for deres deltagelse i coronaberedskabet.
Over halvdelen vil ikke indgå i beredskab
Samlet fører det til, at helt op til 60 procent svarer nej på spørgsmålet om, hvorvidt de kunne tænke sig at indgå i beredskabet under en ny coronabølge.
»De har været under et voldsomt pres de seneste ni måneder. Det har været grænseoverskridende for mange, at man har taget deres privatliv fra dem og udsat dem for nye faglige opgaver. Det skabte en usikkerhed, som ikke er blevet adresseret ordentligt,« siger Grete Christensen.
Den aftale, der skal regulere sundhedspersonalets deltagelse i coronaberedskabet, udløber ved årsskiftet. Aktuelt forhandles der i de enkelte regioner om, hvad der skal til, for at få langt flere sygeplejersker til frivilligt at melde sig til covid-19-beredskab, end det har været tilfældet indtil videre.
»Der skal være noget mere forudsigelighed, så man ikke bare med kort varsel får ændret arbejdstider og bliver bedt om tage hen på andet hospital 30-40 kilometer væk. Og så skal der også falde noget løn for at stå i beredskab,« siger Grete Christensen.
Blandt arbejdsgiverne i regionerne er der forståelse for frustrationerne over at blive flyttet meget rundt over en længere periode.
»Men et beredskab er jo tvingende nødvendigt, som verden ser ud i øjeblikket,« siger medlem af forretningsudvalget i Region Hovedstaden Leila Lindén (S), der selv er sygeplejerske og tidligere sygeplejefaglig direktør på Rigshospitalet.
Hun mener generelt, at sygeplejerskers løn er for ringe og ikke står mål det ansvar og de opgaver, de har.
»Det er ret og rimeligt, at man lønnes for store og vedvarende ekstraindsatser, så der har Dansk Sygeplejeråd en opgave,« siger Leila Lindén.
Coronavirus holder flere ansatte hjemme
På Hvidovre Hospital begynder man ifølge vicedirektør Jakob W. Hendel også at kunne mærke et stigende coronapres, dels med et stigende antal indlagte, dels i forhold til medarbejderne, som rammes af coronavirussen på den ene eller anden måde. Det kan skyldes, at de selv er smittet, at deres børns skoler og fritidsaktiviteter er lukket, eller at kolleger er smittet, så de må hjemsendes, mens de afventer et testsvar.
»Det påvirker fleksibiliteten og gør det sværere at få dækket ekstravagter. Vi kan godt følge med, og ændrer forholdene sig, finder vi også ud af det. Patienterne bliver selvfølgelig behandlet,« siger han.
Hospitalet vil også strække sig langt for at undgå at flytte personale rundt mellem afdelinger. Til forskel fra foråret er der ikke oprettet særlige covidafsnit, og covid-19-patienterne behandles og plejes på forskellige afdelinger, som medarbejderne er tilknyttet i forvejen.
