Statsminister Mette Frederiksen (S) og regeringen har lanceret vidtrækkende hastelovgivning under coronakrisen, og det bliver kritiseret af en række af landets førende jurister, som mener, at tiltagene kan true retssikkerheden i Danmark.

Kritikken kommer fra Djøfs jurapanel, der består af 51 jurister – hvoraf 38 har deltaget i en undersøgelse om de mange tiltag. Det kunne man læse i dagens Berlingske, hvor panelets formand, Jens Elo Rytter, der er juraprofessor ved Københavns Universitet udlagde udlagde panelets syn på tiltagene:

»Det er et bemærkelsesværdigt højt tal, at tre ud af fire er bekymret for retssikkerheden,« siger han til Berlingske.

Danmark og resten af verden står i en ekstraordinær situation, hvis mage ikke er set før, og det giver også anledning til, at politiske tiltag bliver sat i værk, som under normale omstændigheder ville ligge et demokratisk samfund meget fjernt. Sådan lyder det fra Birgitte Eiriksson, der er vicedirektør og advokat i tænketanken Justitia, og som også er medlem af Djøfs jurapanel.

»Jeg er en af de bekymrede«

Men når det er sagt, tilslutter hun sig de skeptiske:

»Jeg er en af de bekymrede, det vil jeg ikke lægge skjul på. Som jeg har oplevet det, er der især to ting, som har gjort mig bekymret. Den første er, at der er tale om en hel række begrænsninger af nogle af vores mest grundlæggende rettigheder,« siger hun.

Den anden del, fortæller Birgitte Eiriksson, er, at visse betingelser skal være opfyldt, før man laver lovgivning, der begrænser befolkningens rettigheder. Lovgivningen skal være effektiv, og så skal den stå mål med omfanget af det problem, man gerne vil løse.

»Det er ting, som normalt aldrig kan komme på tale i en demokratisk retsstat, men vi er i en særlig situation, og det skal også ses i det lys. Det betyder, at der er nogle ting, man kan gøre, som man normalt ikke kan gøre,« siger hun.

I undersøgelsen blandt Djøfs juristpanel udtrykker tre ud af fire af de 38 medvirkende medlemmer bekymring for retssikkerheden som følge af politikernes tiltag under coronakrisen.

Vidtgående tiltag

Samtidig mener flere af topjuristerne, at visse af regeringens og myndighedernes initiativer er ude af proportioner i forhold til truslen fra coronaepidemien.

29. marts kunne Berlingske fortælle, at en ny bekendtgørelse gav Styrelsen for Patientsikkerhed mulighed for at få udleveret personfølsomme oplysninger, der gjorde det muligt for styrelsen at finde ud af, hvor danskere opholder sig. Det indebar navn og adresse på betalingskortindehavere, tid og sted for betalingstransaktioner samt oplysninger, der kan tjene til at stedfæste en »slutbruger i forbindelse med dennes anvendelse af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester«, som der stod i bekendtgørelsen.

23. marts skrev DR, at Statens Serum Institut ville finde ud af, om corona-tiltagene virkede ved hjælp af lokationsdata fra de danske mobiltelefoner, som registreres på de danske mobilmaster.

Begge tiltag er siden blevet skrottet, men de fremhæves af Birgitte Eiriksson som eksempler på, at lovgivningen er gået for stærkt.

Der er set eksempler på, at regeringen fjerner reglerne igen, kan det ikke ses som et udtryk for, at de lytter til myndighedernes behov?

»Det er selvfølgelig glædeligt, at de senere trækker det tilbage, men det viser også, at første del af processen har været sjusket, og hvis ikke medierne har været så årvågne, så var det måske ikke blevet opdaget. Det er selvfølgelig et meget stort problem,« siger hun.

Større ansvar

I artiklen i dagens Berlingske understreger justitsminister Nick Hækkerup (S), at Danmark er et »velfungerende« demokrati, og at lovgivningen desuden er udstyret med »solnedgangsklausuler«, der betyder, at de på et tidspunkt »forsvinder af sig selv«.

Nick Hækkerup siger, at han havde foretrukket, at behandle lovgivningen efter normale procedurer, men understreger at det på den anden side er en ekstraordinær situation, har han ikke ret i det?

»Jeg er helt enig med ham i, at det er en helt ekstraordinær situation, som netop giver muligheden for at indfører begrænsninger, som vi aldrig nogensinde ville have accepteret ellers. Men det giver også et så meget desto større ansvar til dem, der træffer beslutningerne,« siger Birgitte Eiriksson.