DSB indstillede togdriften mellem Hundige og Solrød tirsdag aften efter henvendelse fra politiet.
»Vi har indstillet togdriften. Det gør vi på grund af politiets arbejde,« lød det fra DSBs pressevagt til Ekstra Bladet.
Kl. 20.30 kører togene dog igen normalt.
Et boligområde i Gersagerparken i Greve er onsdag aften blevet evakueret, og rullemarie er indsat. Politiet har ifølge DR og Ekstra Bladet bedt beboere om at holde sig væk fra vinduerne. Det er uvist, om den indstillede togdrift knytter sig specifikt til politiaktionen i Greve.
Klokken 17.00 onsdag eftermiddag kunne politiet fortælle, at en række antiterroraktioner havde fundet sted rundt omkring i landet. 20 personer er blevet anholdt, hvoraf flere er blevet sigtet efter terrorparagraffen. Ifølge politiet skulle de mistænkte have anskaffet sig remedier til at lave sprængstoffer, ligesom de har forsøgt at anskaffe sig skydevåben.
Følg med i Berlingskes livedækning her.