Godmorgen og velkommen til.
Det er blevet lørdag og sidste dag i en usædvanligt varm september.
Koldere luft hersker i blå blok – hvor et opsigtsvækkende Jakob Ellemann-interview har sat sindene i kog og alvorlige drøftelser om fremtiden i gang.
Køligt er nok også det ord, der bedst beskriver forholdet mellem Sverige og Tyrkiet lige nu. Det har den blodige bandekrig kun understreget.
Begge historier runder vi selvfølgelig i dagens overblik. Her kan du også læse om en tysk topdiplomats erkendelser – og indtrængende advarsel til sit land.
Men vi begynder et helt andet sted.
I 12 måneder har Berlingske dykket under havoverfladen. Her er, hvad vi fandt
De færreste danskere har set den selv.
Livløsheden, der hersker lige uden for sommerhuset. Bag iskiosken. Under vandet. I årtier har vi talt og talt om at løse problemet, men det er ikke sket. Tingene står stille.
Fænomenet kaldes iltsvind. Og det bliver værre år for år. Sidste sommer var et område på størrelse med Fyn ramt, og nu er store havområder nærmest permanent døde.
I 12 måneder har Berlingske rejst Danmark rundt for at dokumentere det.
Fotojournalist Mathias Svold bevæbnet med drone. Fotojournalist Asger Ladefoged iført dykkerdragt.
Alvorlige drøftelser om blå bloks fremtid
Det var Jakob Ellemann-Jensen, der satte gang i den flittige korrespondance.
Men ironisk nok var Venstres formand og vicestatsminister ikke selv en del af samtalerne på kryds og tværs mellem de blå partiformænd denne torsdag aften i august.
Det var derimod ham og hans seneste træk, der blev diskuteret indgående over telefonerne.
Samme aften havde Jakob Ellemann-Jensen givet et stort interview til Berlingske med en bemærkelsesværdig besked til de øvrige borgerlige partier om, at Venstre ikke har nogen planer om at vende hjem til blå blok.
Interviewet har sat gang i afgørende diskussioner om blå bloks fremtid.
Mens partierne er begyndt at drøfte, hvordan man skal forholde sig til spørgsmålet om en statsministerkandidat, trænger især to store problemer sig på. Det ene handler om et anspændt samarbejde – det andet om decideret fjendskab.
Læs mere her hos Berlingske.
Han så Putins kinder dirre af nervøsitet. Nu ser han Tysklands »systemfejl«
Det er en tung erkendelse for en diplomat.
Det årelange forløb føles i dag »uvirkeligt« og »vanvittigt«.
Og den drøm, der var Rolf Nikels egen, står tilbage som en af de »største strategiske fejltrin siden Forbundsrepublikkens grundlæggelse«.
Da russiske tropper i begyndelsen af 2022 stod opmarcheret langs Ukraines grænser, var konklusionen blandt mange i Tyskland, at det måtte være et bluff.
Putin ville ikke angribe. Han kunne ikke angribe. Rusland var afhængigt af Europa, og Europa var afhængigt af Rusland.
»Mange troede simpelthen ikke på det,« husker den tidligere topembedsmand, ambassadør og diplomat.
»Vi var afhængige af deres leverancer, og de var afhængige af vores marked. Det troede vi. Men vi tog fejl.«
For Putin gik i krig uanset, og i det sekund blev tæppet flået væk under årtiers tysk politik over for Rusland. Og under Rolf Nikel selv.
I dag har han en indtrængende advarsel til sit land og dets udenrigstjeneste.
»Det er en fejl, vi risikerer at gentage,« lyder det fra den nu pensionerede tyske diplomat.
Læs hele historien fra Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent, Simon Kruse, her.
Svenske bandeledere styrer et blodigt slag – og lever frit i Tyrkiet, der ingen planer har om at udlevere dem
Mens svensk militær nu skal hjælpe med at stoppe den bandekrig, der beskrives som den mest alvorlige situation i landet siden anden verdenskrig, lever to dominerende svenske bandeledere et frit liv i Istanbul.
Tyrkiet har nemlig ingen intentioner om at udlevere hverken »Jordbærret« eller »Den Kurdiske Ræv« – Ismail Abdo og Rawa Majid – til Sverige. Det skriver TV 2.
De svenske bandeledere, der styrer slagets blodige gang, mens de lever frit i Tyrkiet, kan være endnu et led i den storpolitiske konflikt mellem de to lande.
Der er mange grunde til, at forholdet mellem Sverige og Tyrkiet er så dårligt lige nu:
Det handler om kurdiske flygtninge, som er eftersøgt af Tyrkiet for at støtte Kurdistans Arbejderparti (PKK), og som Sverige har afvist at udlevere siden 1980erne.
Der er det NATO-medlemskab, som Tyrkiet af varierende grunde stadig ikke har sagt endeligt ja til.
Og så er der koranafbrændingerne, som ifølge Jakob Lindgaard, senioranalytiker hos Dansk Institut for Internationale Studier, har gjort det populært i Tyrkiet at holde Sverige på den politiske pinebænk.
»Ser man på det store billede, er der ingen tvivl om, at Tyrkiet har mulighed for – og er villig til – at bruge anholdelser i et politisk forhandlingsspil. Hvorvidt det er tilfældet i den her sag, ved jeg ikke,« siger senioranalytikeren til TV 2.
Hele historien kan du læse hos TV 2.
Det sker i dag:
Dansk Folkeparti holder årsmøde i Viborg.
Den amerikanske rapper 50 Cent spiller i Royal Arena.
Der afholdes demonstration for legalisering af cannabis. Den går fra Den Grå Hal på Christiania til Christiansborg Slotsplads.
Der afholdes parlamentsvalg i Slovakiet.
God dag!