166 personer blev tilbageholdt, da demonstranter fredag eftermiddag forsøgte at angribe et eritreisk kulturarrangement i København.

Seks personer er lørdag blevet fremstillet i grundlovsforhør. To af dem er blevet varetægtsfængslet i 27 dage. Den ene for trusler mod en betjent. Den anden for grov forstyrrelse af offentlig ro og orden.

De fire andre personer er blevet løsladt. Det oplyser Københavns Politi lørdag eftermiddag.

Festen foregik i selskabslokaler på Gammel Køge Landevej i København, og imens holdt en anden gruppe fra Eritrea en demonstration udenfor.

Demonstrationen var rettet mod præsident Isaias Afwerki, der har regeret Eritrea, siden landet blev selvstændigt i 1993.

Da demonstranter på et tidspunkt forsøgte at angribe festen, lagde politiet sig imellem. Så udviklede det sig til stenkast mod politiet omkring klokken 16.30.

Der dog ikke oplysninger om, at nogen skulle være kommet til skade.

Politiet tilbageholdt 166 personer. Efterfølgende fortsatte demonstrationen med omkring 100 deltagere. Kulturfestivalen fortsatte også i selskabslokalerne.

»Det foregår i god ro og orden,« sagde politiets vagtchef Henrik Brix lørdag aften.

De 166 anholdte blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen samt for paragrafferne i straffeloven om grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden samt vold mod tjenestemand.

Langt de fleste er blevet eller vil blive løsladt igen. Men seks af dem vil altså blive krævet fængslet i grundlovsforhør lørdag.

/ritzau/

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.