Få måneder inden, de russiske militærkøretøjer væltede ind over den ukrainske grænse, var beskeden fra den anden side af Øresund klar:
Sverige skal ikke være medlem af NATO. Ikke nu, ikke nogensinde.
Men med ét ændrede situationen i Europa sig drastisk. Det samme gjorde meldingen fra den svenske – nu borgerlige – regering. Og efter halvandet års forhandlinger kan vores broderland nu se frem til at komme med i alliancen, efter at Ungarn som det sidste NATO-land mandag godkendte Sveriges medlemskab.
Og det er godt nyt for Danmark og for NATO, vurderer Berlingskes nordiske korrespondent, Peter Suppli Benson, i dagens afsnit af Pilestræde.
»Sverige er virkelig, virkelig dygtige på en række områder,« siger han.
Men vejen herhen har også været hård for NATO og Sverige, forklarer Peter Suppli Benson.
Og måske kan den forhandling, der har gjort, at Sverige nu ser ud til at blive en del af NATO, have ændret forsvarsalliancen for altid.
Noget for noget
Kort efter 24. februar 2022 vidste Sverige, at de ville være medlemmer af NATO. Men vejen var ikke let.
For selvom USAs præsident Joe Biden og NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg gerne ville have svenskerne med i den eftertragtede forsvarsklub, stillede Ungarn og Tyrkiet sig i vejen.
Lederne i de to lande ville begge have noget til gengæld for, at Sverige kunne komme med i klubben.
»Det blev et tyrkisk kræmmermarked og et ungarsk spil for galleriet.«
Men det »handlede overhovedet ikke om Sverige«, siger Peter Suppli Benson.
Det handlede nærmere om, at Ungarns premierminister Viktor Orbán »pludselig havde behov for at udnytte« situationen til at få noget fra Sverige.
Han ville have besøg af Sveriges statsminister Ulf Kristersson, så han kunne vise sig som »en del af den vestlige familie«, og så fik Ungarn desuden lov til at til købe fire svenskbyggede kampfly.
Tyrkiets præsident Erdogan pressede de sidste dråber ud af Sverige, NATO og USA. Erdogan endte med at få vigtige softwareopdateringer til landets F-16-fly fra amerikanerne og lovning på at få godkendt køb af et stort antal nye fly af samme type.
Det var med andre ord noget for noget, og den strategi kan allerede nu være på vej til at ændre NATO, forudser Peter Suppli Benson.
Kræmmerskab med konsekvenser
»De halvandet til to år med kræmmerskab, cirkus eller hvad pokker, vi nu skal kalde det, tror jeg, kommer til at forandre NATO på den lange bane,« siger korrespondenten og fortsætter:
»Der er blevet stillet spørgsmålstegn ved, om der skal være enstemmighed, når nye medlemmer skal ind, eller når der skal træffes tunge, tunge beslutninger.«
Kan alliancen overleve, hvis man laver sådan et a- og b-hold, hvor a-holdet er dem, der træffer de rigtige beslutninger, og så er der sådan nogle b-hold, som Tyrkiet og Ungarn, der får lov at sidde med?
»Jeg tror, at antallet af medlemmer er blevet så stort nu – og størrelsen på medlemmerne og tyngden militært er der så stor forskel på – at man har behov for at sikre sig, at der ikke er ét medlem, som kan bremse alt.«
Hør hele interviewet i »Pilestræde« – Berlingskes nyhedspodcast.