Højesteret afviser i en dom at give erstatning til 22 tidligere statsløse palæstinensere, som havde lagt sag an, i kølvandet på det der er blevet kaldt Statsløsesagen.

Den sag opstod helt tilbage i 2012, hvor det blev afsløret, at statsløse palæstinensere i strid med konventionerne var blevet nægtet dansk statsborgerskab.

Siden førte sagen til fyring af den daværende integrationsminister for Venstre, Birthe Rønn Hornbech, og sagen blev gransket i Statsløsekommissionen.

De 22 statsløse havde anlagt søgsmålet mod myndighederne helt tilbage i 2012, men først fredag er sagen afgjort af Højesteret efter et langstrakt forløb i retssystemet.

Højesteret kommer med forskellige begrundelser til de 22 sagsøgere, der i dag er danske statsborgere.

For ni af dem gælder, at deres ansøgninger om indfødsret blev behandlet uden forsinkelse i forhold til andre ansøgere, og derfor har de ikke krav på en godtgørelse, konkluderer Højesteret.

For de resterende 13 personer er afvisningen begrundet i forældelse.

Højesteret har i sagen skullet tage stilling til, om de 22 sagsøgere var udsat for diskrimination.

I den forbindelse afviser retten, at sagsbehandlingen udgjorde en forskelsbehandling på baggrund af etnisk oprindelse eller nationalitet.

Ifølge Højesteret kunne man ikke fastslå, at "den manglende eller ufuldstændige vejledning om appellanternes konventionssikrede rettigheder var motiveret af diskriminerende hensyn, eller indebar en forskelsbehandling i forhold til andre statsløse i samme periode."

Udlændinge- og Integrationsministeriet er tidligere gået med til at give erstatning til andre tidligere statsløse.

Det gælder dem, som kunne have fået dansk indfødsret tidligere, hvis deres ansøgninger var behandlet i overensstemmelse med de internationale regler, og at erstatningskravet ikke var forældet.

De personer har kunnet få en godtgørelse på 10.000 kroner.

Retssystemet har også tidligere behandlet en anden erstatningssag for en gruppe af tidligere statsløse. Den blev afgjort af Højesteret i 2018, hvor nogle netop fik en godtgørelse på 10.000 kroner.

Sagen, som nu har fået sin afslutning i Højesteret, har været 14 år undervejs, da stævningen allerede blev indgivet i 2012.

Først måtte man dog afvente Statsløsekommissionen. Dernæst måtte sagsøgerne afvente den anden erstatningssag, som blev afgjort af Højesteret i 2018.

Dengang var der 33 sagsøgere i sagen. Da de i 2022 i Østre Landsret stod over for at skulle have en dom, blev den afblæst i 11. time, da en dommer blev erklæret inhabil, og den måtte gå om.

Derfor var det først sidste år, at Østre Landsret afgjorde erstatningssagen. Her fik tre af de 33 sagsøgere tildelt en godtgørelse.

22 af dem, der fik afvist kravet, tog sagen videre til Højesteret. Her lød deres samlede krav på 500.000 kroner, men det har Højesteret altså affejet.

RITZAU