Bent Isager-Nielsen har i hele sit arbejdsliv beskæftiget sig med, hvad der er rigtigt, og – i særdeleshed – hvad der er forkert.
Som forhenværende politiinspektør og efterforskningschef, tidligere drabschef og chef for Rigspolitiets Rejseafdeling, bedre kendt som Rejseholdet, har han stået i spidsen for at opspore, finde og stille dem, som (mildt sagt) ikke opfører sig ordentligt, til ansvar. Det har han haft lovens rammer som rettesnor for.
Medierne kender ham som en yndet kilde, når der skal sættes ord og nuancer på mordere og andre lovovertrædere, og befolkningen kender ham fra kommentatorroller, foredrag, tv-optrædener og bøger.
I 44 år har han været svøbt i ordensmagtens blå farver, og egentlig gik han på pension i 2018, men nu melder han sig under Det Konservative Folkepartis grønne faner som kandidat til kommunalbestyrelsen på Frederiksberg.
I bund og grund konservativ
»I årenes løb har jeg faktisk overvejet det mange gange. Jeg har også fået henvendelser om det før, men har sagt nej, fordi jeg ikke synes, jeg har haft tid, og jeg synes heller ikke, det passede, når jeg var i politiet,« siger Bent Isager-Nielsen, der er 69 år:
»Jeg er jo i bund og grund et konservativt menneske. Jeg har boet på Frederiksberg siden 1979 og kender den her by og kommune ud og ind. Jeg er socialkonservativ med alt, hvad de konservative står for: social ansvarlighed, opbakning til erhvervslivet uden at være ultraliberalist, sikkerhed for borgerne, stabil og balanceret udvikling og ordentlighed.«
Ud over at han her i avisen meddeler sit kandidatur for Det Konservative Folkeparti, var katten 12. januar i år egentlig ude af sækken, hvad angår Bent Isager-Nielsens politiske overbevisning, fortæller han. Dengang gæstede han DRs program »Kender du typen?«, hvor hans forkærlighed for ordentlighed, rene linjer og det velkendte »kedelige« blev portrætteret.
Selvom Bent Isager-Nielsen begyndte sit otium i 2018, har han med egne ord ikke gået arbejdsløs, og at skulle blive ringet op af journalister i tide og utide, vil ikke være en stor forandring for ham.
»Jeg synes, at jeg er der i forvejen. Jeg bliver kontaktet af rigtig mange mennesker. Jeg er kendt fra medierne, jeg skriver bøger, holder foredrag og laver tv. Det har jeg det okay med. Jeg er ikke ude på at blive en ny stor konservativ kanon på Christiansborg. Jeg vil bare gerne præge udviklingen her på Frederiksberg,« siger han:
»På Frederiksberg har vi en eller anden fornemmelse af, at det er en metropol, men også en oase midt i storbyen, og at det er noget særligt. Der falder en ro, når man kommer hjem til byen, mens der sker en masse ting.«
Ingen mærkesager endnu
Når Bent Isager-Nielsen taler om Frederiksberg, er det med en hengivenhed over for kommunen, der, jovist, skal fornyes, men i sit eget naturlige tempo. Der skal være balance, og man skal ikke springe på enhver populær tidsstrømning.
At der ikke umiddelbart skal være de store forandringer, er nok noget, mange med et glimt i øjet vil kunne tilskrive et konservativt sindelag. Men mere konkret bliver det heller ikke. Bent Isager-Nielsen har nemlig ikke færdigbagte mærkesager. Endnu, fortæller han.
Stabil fremgang, ordentlighed og balance kan alle jo blive enige om er glimrende ting, men hvad går du til valg på mere specifikt?
»Ja. Jeg tror faktisk, at det er nogle af de ting, jeg har nævnt her. Fortsat stabil, balanceret udvikling, tryghed og sikkerhed for borgerne, og at det skal være godt at bo her. Altså du kan godt høre, at det ikke er en trænet politiker, du taler med. Detaljerne må vi tage hen ad vejen,« siger han.
Men har du ikke et valgprogram?
»Nej, det er der ikke. Jeg har altid været skeptisk over de meget firkantede udmeldinger. Jeg vil meget hellere fortælle, hvad jeg står for. Mine holdninger vil jo klart afspejle sig i alle de detailspørgsmål, jeg vil komme til at tage stilling til.«
Valgkampen er jo skudt i gang, og befolkningen og beboerne på Frederiksberg begynder nok så småt at efterspørge helt konkrete udmeldinger, om det så handler om parkering, bilisme, grøn omstilling – kommer de udmeldinger?
»Ja, det gør de. Men jeg kan ikke sige nu, om jeg synes, at der er for mange skaterbaner, for meget uro om natten eller for lidt natteliv. Der er mange detailspørgsmål, som jeg glæder mig til at tage stilling til. Det er klart, at der er ting, der sikkert kommer til at skelne mig fra en anden konservativ kandidat.«
Tiden skal bruges fornuftigt
Hvorfor er der brug for dig på Frederiksberg?
»Jeg synes, at vi skal værne om det politiske flertal og borgmesterposten, og udviklingen på Frederiksberg de næste fire år skal være præget af det, vi kender, uden at det skal lyde fuldstændig støvet og kedeligt. Og så tror jeg mere specifikt, at jeg med min alder og erfaring fra politiet vil kunne gøre en forskel i forhold til at sikre, at kommunen sammen med politiet fortsat har fokus på borgernes tryghed,« siger Bent Isager-Nielsen.
I 2019 fortalte du om at fiske ørreder og bruge tid med familien, efter at du forlod politiet – mangler du noget at lave?
»Nej, men jeg har fået med i dåbsgave, at tiden skal bruges fornuftigt. Det med bare at slå tiden ihjel ligger ikke til mig. Jeg vil gerne have gang i noget, der giver mening. Det lyder lidt selvhøjtideligt, men man skal gøre nytte, synes jeg. Fristelsen har været der før, men nu synes jeg, at det passer.«
Bent Isager-Nielsen har forfattet flere bøger om sin tid i politiet, som drabschef og chef for Rejseholdet. Heriblandt bogen »De 7 dødssynder«, hvor han sammen med retsmediciner Hans Petter Hougen sætter livet og tilværelsen i perspektiv til samfundets mørke afkroge.
Hvordan kan de ret dystre læresætninger veksles til kommunalpolitik?
»Jeg tror, det mere har noget med et menneskesyn at gøre. Jeg er ikke trænet politiker, men jeg har et menneskesyn. Det er altid et menneske, man har med at gøre. Mange kender mig rigtig nok mest fra drabssager, men jeg har jo haft mange chefposter i politiet og har været leder på højt niveau. Så jeg ved meget om ledelse inden for andet end at løse drabssager,« siger han:
»Der er ikke den afkrog, jeg ikke har været i, og det tror jeg er en kæmpe erfaring, som ikke mange har. De fleste kommer fra relativt isolerede samfundslag. Jeg har været hos Dronningen og modtaget Ridderkorset, men der er ikke den usle flække og det dysfunktionelle hjem i Udkantsdanmark, jeg ikke har været i. Den, der har evnen, har pligten, som min far lærte mig. Så må man jo tage den alvorligt.«
