Skolestarten er rykket tættere på. Flere af landets fem-seksårige har allerede i dag deres daglige gang på deres fremtidige skoler. Flere kommuner benytter sig nemlig af den såkaldte førskoleordning, der hiver børnene ud af børnehaven og i stedet placerer dem i sfo frem til 1. august, hvor de officielt starter i 0. klasse. 

Men ordningen fører til stigende mistrivsel og voksende fravær blandt skolebørn, mener regeringens rådgivende organ Rådet for Børns Læring, der er kommet med en opfordring til at afskaffe ordningen helt.