I løbet af de tidlige timer i onsdags begyndte jorden at røre på sig blandt husene i byen Ask 40 kilometer nord for Oslo.

I dag er mindst ti personer savnet, efter at flere huse styrtede i afgrunden under det enorme jordskred. Norske redningsfolk har med blandt andet helikoptere ledt efter overlevende siden onsdag, men ifølge operativ leder i Norsk Folkehjelp Harald Wisløff begyndte håbet om overlevende at svinde allerede dagen efter, da der er frostgrader i Oslo.

Ved et pressemøde fredag fortæller Roy Alkvist, der er indsatsleder i det norske Øst Politidistrikt, at beredskabet planlægger at sende redningshold ind i krateret, men at det er forbundet med en vis risiko.

»Vi vil gå ind i den nedre del af zonen og undersøge en del huse, som det er muligt at komme ind i. Vi er afhængige af, at have en masse mandskab med ind for at kunne trække os sikkert ud igen,« sagde han.

31 husstande forsvandt onsdag ved midnatstid ned i et enormt hul, og et hus blev flyttet 400 meter.

Jordskreddet er det største, der nogensinde er set i området, og spørgsmålet, der trænger sig på, er, hvordan det kunne ske.

Til BBC fortalte Anders Thorheim, der er chef for det nationale beredskab i norsk Røde Kors, at der er grund til at tro, at der stadig er personer i krateret.

»Det er et område, hvor der er et ustabilt fundament. Det er ikke sket før i så stor skala. Det er en kombination af regn, og at der er bygget mange huse i området, men den præcise grund står ikke klart endnu,« sagde han 30. november.

Torsdag oplyste myndighederne, at der var blevet fundet »ny usikker grund« omtrent to kilometer fra Ask, og hurtigt måtte 46 personer evakueres.

En by bygget på ler

En af forklaringerne på, at det kunne gå så galt, er, at byen Ask er bygget på kvikler, også kaldet marint ler, der er særligt porøs, når saltet fra havvand vaskes ud af nedbør og grundvand.

»Du tager en jordprøve op, og den er helt fast. Når du trykker på den, bliver den flydende som grød. Forestil dig, at der står et hus på den. Eller dit hus ligger ved siden af en bakke, der bliver flydende. Og hvis du så tilsætter salt, bliver den hård igen,« siger Thomas Rye Simonsen, der er geotekniker hos det rådgivende ingeniørfirma Geo til Politiken.

En geoteknisk rapport blev i 2015 indgivet for området og godkendt på trods af bekymringer.

I rapporten blev det konkluderet, at jordforholdene i et område, der lå et stykke væk fra husene i byen, var »utilfredsstillende«.

Geologer mente dog ikke, at det udgjorde en risiko for husene og beboerne i Ask, da en vej, der lå mellem det utilfredsstillende område og bebyggelserne, ville fungere som en slags naturlig stopklods for et eventuelt jordskred.

Kommune blev advaret for 12 år siden

At der var risiko for, at der kunne ske jordskred, mente imidlertid hydrolog Steinar Myrabø allerede i 2008.

»Her står vi allerede over for en betydelig erosion og forurening af vandløbet i et tidligere udsat område,« sagde Steinar Myrabø til Romerikes Blad dengang. Han mente, at der var problemer med øget vandgennemstrømning under oversvømmelser samt erosion i området.

Steinar Myrabø var dengang leder af naturbeskyttelsesforeningens lokale beredskab i Nannestad og kommunen Gjerdrum. Foreningen, fortæller han til mediet VG, mente, at de ikke blev hørt.

»Kritikken på det tidspunkt var hovedsageligt, at udviklingen ikke tog højde for forsinkelsen af ​​vand,« siger han til VG torsdag.

Norges statsminister, Erna Solberg, rejste kort efter til Gjerdrum, hvor 700 personer ifølge norske medier nu er blevet evakueret.