Thulebasen kan få nøglerolle i USAs forsvar mod hypersoniske missiler

Ifølge nye oplysninger har USA store planer for basen i Nordgrønland. USA afviser at uddybe. Men eksperter vurderer, at den klargøres til at huse et stort antal kampfly.

Thule-basen blev opført på få måneder i sommeren 1951. Den har haft forskellige roller siden, men de seneste mange år har basens primære funktion været at afsløre og følge ballistiske missiler affyret mod USA. Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Det er den nye sikkerhedspolitiske virkelighed med et stadig mere aggressivt Rusland, som har fået USAs planer om en opgradering af Thulebasen i Nordgrønland til at rulle.

Sådan lyder det fra to sikkerhedspolitiske eksperter, efter at Berlingske kan fremlægge nye oplysninger om USAs planer for »væsentlige investeringer« på basen, som i dag fungerer som fremskudt varslingsanlæg i forbindelse med atomangreb.