Teststeder lukker på stribe: »Man stiller virksomhederne og deres medarbejdere i en meget svær situation«

Alene i hovedstaden bliver der ti færre steder, hvor danskerne kan få en lyntest, og det bekymrer ekspert og erhvervslivet.

Dansk Industri kritiserer, at der bliver færre faste teststeder. Her bliver Mie Moldow testet af medicinstuderende Camilla Pless. Tobias Kobborg

Det er de færreste, der er begejstrede for at få stukket en vatpind dybt op i næsen. Ikke desto mindre er det noget, som mange danskere har vænnet sig til under coronapandemien.

De seneste måneder har det været muligt at få en gratis covid-19-lyntest, og det eneste, det krævede, var at møde op på en af de i alt 47 faste placeringer i Danmark, hvor lyntesten med en svartid på 15-30 minutter blev tilbudt af Falck.