Testintensive kommuner kan tegne et overdrevet billede af stor smittespredning. Én kommune i hovedstaden skiller sig særligt ud

De officielle, tilgængelige kommunale data om covid-19-smitten tager ikke højde for, hvor mange der testes. Derfor kan situationen i kommuner, hvor der gennemføres mange test, se værre ud end i andre kommuner, uden at det reelt er tilfældet. Berlingske har udarbejdet en opgørelse, der tager højde for antallet af testede.

Forskellig testintensitet kan gøre en forskel for, hvor smitten ser ud til at brede sig på myndighedernes officielle kort, viser Berlingskes opgørelse. Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

I én bestemt hovedstadskommune tyder de officielle tal for nye bekræftede covid-19-tilfælde på, at situationen ikke er god.

De mange nysmittede gør, at kommunen får en mørk farve på myndighedernes danmarkskort over nysmittede.