Én af de få ledetråde, som Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Københavns Politi gav offentligheden, da de torsdag oplyste om en ny terrorsag, er, at sagen trækker tråde til den forbudte bande Loyal to Familia (LTF).

De »tråde«, som politiet efter eget udsagn kan trække mellem denne sag og en kriminel bandegruppering, har der også været i den tidligere sag om attentatet på 'Krudttønden' tilbage i 2015 herhjemme.