For 19-årige Jens Emborg Bünemann begyndte det nogle måneder inde i efterskoleopholdet.
Dystre forestillinger om temperaturstigninger, oversvømmelser og andre klimaforandringer pressede sig på hos den dengang 16-årige efterskoleelev.
»Det var der, det gik op for mig, at der var noget fuldstændigt galt,« fortæller han.
I dag går Jens Emborg Bünemann i 3.g. på Aurehøj Gymnasium og bruger en stor del af fritiden på at være aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse.
Frygten for, hvordan det skal gå klimaet, er ikke forsvundet.
»Jeg har samme klimabekymringer i dag, som jeg havde dengang. Jeg håndterer min klimasorg og klimafrygt ved at være en del af bevægelsen. Her kan jeg mødes med andre unge, der deler samme bekymringer, som jeg har,« fortæller han.
Berlingske har netop beskrevet, at mange unge tøver med at få børn på grund af klimaforandringer. Et internationalt studie antyder, at 75,5 procent af de 16- til 25-årige finder fremtiden frygtindgydende.
Psykolog Camilla Karmark, som arbejder med klienter, der lider af angst, har i sin klinik talt med mange unge, der bekymrer sig for klimaets fremtid. Hun oplever at forældre kan være i tvivl om, hvordan man håndterer de unges bekymringer bedst muligt.
»Nogle unge bliver mødt med manglende forståelse fra deres forældre. Det gør desværre ikke deres bekymringer mindre. Tværtimod.«
Camilla Karmark har tre gode råd til, hvordan forældre bør håndtere, at børn bliver påvirket psykisk af klimaforandringer:
Anerkend, at der er problemer: »De fleste unge, der bekymrer sig om klimaet, er meget oplyste om emnet. Nogle forældre er måske ikke helt så oplyste og har tendens til at sige »vissevasse«, når de unge udtrykker bekymring. Lad være med det. Det vil have den modsatte effekt, hvis man forsøger at neddæmpe de unges følelser. Det virker bedre, at man som forælder anerkender børnene ved at sige, at »ja, der er en udfordring, og ja, der skal gøres noget ved det.«
Lyt til løsningsforslagene: »Vær modtagelig over for dit barns løsninger på klimakrisen. Skal I blive bedre til at affaldssortere derhjemme? Skal I overveje at køre på ferie i stedet for at flyve? Der er ingen, der siger, at den unge skal bestemme alt derhjemme, men nogle gange må man indgå kompromisser, når man er i en familie, og det kan hjælpe, at de unge føler, at der bliver gjort noget.«
Fokuser på det, der lykkes: »Vi fokuserer ofte – især i medier – på det negative og på det, der trækker i den forkerte retning. Dette kan være med til at accelerere unges klimafrygt og bekymringer. Det er rigtig vigtigt, at forældre i snakken med de unge fremhæver det gode, der bliver gjort for klimaet. Find forbillederne og succeshistorierne, der viser, at det rent faktisk nytter at engagere sig i klimaet. Dette kan i mange tilfælde være med til at vende unges bekymringer til et håb for fremtiden.«
