Godmorgen! Onsdag aften måtte fortvivlede forældre forlade Borup Skole med uforrettet sag. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Tophistorier 

  1. Den har været lagt på is i årevis. Men nu genopliver udsigterne til Trump i Det Hvide Hus en historisk alliance mellem store nationer i Europa.

  2. Unge sparer alt for meget op til pension, mener Troels Blicher Danielsen. Han er topchef i landets tredjestørste arbejdsgiverorganisation, og han kræver handling.

  3. DF-formand Morten Messerschmidt blev holdt fuldstændig i mørke, da en profil fra hans parti sprang over til fjenden

  4.  Patienter med frygtet kræftsygdom skal behandles lynhurtigt for at redde livet. Men nu skrider ventetiderne.

Dagens vigtige: Forældre i tårer og kommunal chef i krydsild

Pressen var mødt talstærkt op på Borup Skole, men på pressemødet afviste Lars Nedergaard, som er chef for skoler og dagtilbud i Køge Kommune, at svare på de mest centrale spørgsmål.
Pressen var mødt talstærkt op på Borup Skole, men på pressemødet afviste Lars Nedergaard, som er chef for skoler og dagtilbud i Køge Kommune, at svare på de mest centrale spørgsmål. Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Onsdag aften var forældre til børn på Borup Skole i Køge Kommune mødt op til krisemøde for at få svar i sagen om trusler, vold og seksuelle overgreb blandt elever på skolen.

De ville vide, om de trygt kunne sende deres børn i skole torsdag morgen, og de ville vide, om de børn, der står bag de forfærdelige handlinger mod andre børn på skolen, ville blive isoleret.

Men det håb, forældrene dukkede op med, var efter mødet erstattet med tårer, vrede og hård kritik af både skolen og kommunen.

Flere forældre, som Berlingske talte med, kritiserede mødet, der både blev kaldt »en vag omgang« og »fuldstændigt latterligt«.

Lars Nedergaard, der er chef for skoler og dagtilbud i Køge Kommune, havde nemlig på mødet ikke villet svare på, om man agtede at isolere eleverne bag krænkelserne, lød det.

Det manglende svar tolkede størstedelen af de fremmødte forældre således, at de krænkede børn torsdag morgen i skolen kunne komme til at sidde ved siden af deres krænkere i klasseværelset.

Det mødte hård kritik fra forælder Christina Nielsen, som også i et brev har kritiseret ledelsen.

»Prøv at forestille dig, hvordan det er at sidde ved siden af din voldtægtsmand i skolen,« sagde Christina Nielsen til Berlingske.

Til Ritzau sagde Kenni Stærk, der er forælder til et barn i første klasse på skolen, at størstedelen af forældrene, der var mødt op til mødet, var dybt frustrerede undervejs.

»Jeg synes ikke, det er rimeligt, at en hel skole skal opleve, at flere voksne skal være omkring dem, i stedet for at vi kan isolere en lille gruppe børn, som udøver de her krænkelser,« sagde Kenni Stærk.

På pressemødet efter krisemødet kunne Lars Nedergaard fra Køge Kommune heller ikke svare på, om man ville isolere eleverne bag krænkelserne.

Adskillige gange blev han spurgt, om de krænkede elever kunne risikere at sidde ved siden af eleverne bag krænkelserne, når skoledagen begynder torsdag.

Men lige lidt hjalp det.

»Uanset hvor mange gange du spørger, kommer jeg ikke til at svare anderledes,« svarede Lars Nedergaard.

Dagens Pilestræde

I en årrække var Jeanette Wincentz Andersen anklager i drabssagen vedrørende Emilie Meng. Hun har nærlæst alle de knap 100 ringbind om sagen, der fandtes tilbage i 2020.

Men da hun gik på pension i november 2021, var sagen, til hendes store ærgrelse, stadig uopklaret. Derfor var det en lettelse for hende, da anklagemyndigheden for nylig kunne rejse tiltale mod en 32-årig mand i sagen.

Anklageskriftet indeholder grufulde anklager og høj detaljegrad. Men kun en lille halv side handler om Emilie Meng, og det er stadig uklart, hvordan den 32-årige mand kobles til drabet på hende.

Så hvorfor er Jeanette Wincentz Andersen egentlig lettet?

Programmet er en genudsendelse. Det blev sendt første gang 18. januar.

Fik du læst?

Lige nu

Mandag aften dansk tid lød pludselig en kryptisk melding fra Mike Turner, formanden for Efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus i USA.

Det drejede sig om en »alvorlig national sikkerhedstrussel«, som alle amerikanske kongresmedlemmer skulle informeres om.

Advarslen handlede om, at Rusland vil placere atomvåben i rummet, fortalte to kilder med kendskab til diskussionerne til ABC News.

Det er i skrivende stund ikke bekræftet fra officielt hold. Berlingske følger udviklingen i dag.

God dag!

Venlig hilsen

Rasmus Bragh Schulz, journalist

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.