Svartiden på coronatest er næsten fordoblet for patienter i hovedstaden: Christinas 84-årige mor måtte vente i to dage på testsvar

Antallet af coronatest i Danmark er øget, men det resulterer nu i længere svartid i blandt andet dele af hovedstaden. Christina Kanstrups 84-årige mor bor på plejehjem og måtte vente to døgn på sit testsvar. Ældres testresultat bør prioriteres langt højere, mener Københavns sundheds- og omsorgsborgmester.

»Det er uacceptabelt. Jeg kan ikke forstå, at der kan gå så lang tid, når min mor er i risikogruppen. Jeg synes ikke, det er okay, når man har at gøre med en plejehjemsbeboer,« siger Christina Kanstrup, hvis mor måtte vente flere døgn på sit coronatestsvar. Linda Kastrup

16 hvide testtelte skal sikre op mod 20.000 daglige covid-19-test, ligesom sygehusene skal teste 12.000 danskere dagligt.

Sådan lyder ambitionen i Sundhedsstyrelsen nyeste retningslinjer for den videre håndtering af coronavirus. Der arbejdes samtidig på at teste personer helt uden og med milde symptomer for at nå en »vision« om i alt 42.000 daglige test.