Godmorgen og velkommen til dagens morgenoverblik.
På dagen derpå, efter at Brøndby IF er blevet mestre for første gang siden 2005 og dermed formåede at gøre mange eksperters tvivl til skamme.
Vi skal forbi historien om, at danskernes forbrugslyst alligevel ikke ser helt så sort ud, som man måske kunne forvente efter en lang nedlukning. Nye tal viser nemlig, at vi er klar til at bruge penge igen. Og så kan Berlingske i dag også fortælle, at langt de fleste flygtninge ender med at blive i Danmark. Det er på trods af skiftende regeringernes forsøg på at sørge for, at de kun bliver i landet midlertidigt.
Du kan også lytte til overblikket:
I overblikket bliver der også tid til at beskæftige sig med, at Sundhedsstyrelsen i en folder om vaccination henviser til Koranen som argument for, hvorfor muslimer bør lade sig vaccinere, og at eksperter frygter, at et skadeligt stof fundet i Korsør også vil kunne findes andre steder i landet.
Men coronavirussen er stadig iblandt os, så først den daglige status på situationen netop nu:
Genåbningsoptimisme baner vejen for stærkt forbrugsboom
I lang tid har danskernes forbrug været stærkt påvirket af coronanedlukningen. Men nu ser det ud til at vende.
Flere danskere er klar til at bruge de penge, som de har sparet sammen det seneste år, og de bruger dem især på nogle af de brancher, som har været hårdest ramt af nedlukningen. Blandt andet er salget af rejser steget.
Faktisk er forbrugernes humør oppe på samme niveau som før krisen, viser de seneste tal for forbrugertilliden fra Danmarks Statistik.
Optimismen deles af Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Han understreger dog, at forbruget hurtigt kan blive påvirket af smittetallene:
»Alene frygten for at blive smittet i butikker, restauranter og cafeer kan få os til at holde igen. Lavt smitteniveau og en hurtig udrulning af vaccinerne er en forudsætning for en hurtig genopretning af økonomien.«
Læs hele artiklen her.
Trods års stramninger og lagkagefejring: Langt de fleste flygtninge ender med at blive i Danmark
Skiftende regeringers udlændingestramninger har især haft ét mål: at flygtninge og familiesammenførte skal forlade Danmark.
Men en ny opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at syrere og andre af de største grupper af flygtninge i langt de fleste tilfælde bliver i Danmark.
For langt de fleste af de store flygtningegrupper, der kom til Danmark i årene 2011-2017, er stadig i landet. Det viser tal, som Udlændinge- og Integrationsministeriet har trukket for Berlingske.
Adspurgt, om det er tilfredsstillende, når der i flere år har været et ønske om, at flygtninge kun bliver her midlertidigt, svarer udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S):
»Jeg synes, det er svært at vurdere, om det er tilfredsstillende eller utilfredsstillende. Men man kan konstatere, at vores forestilling om, at en opholdstilladelse er midlertidig, ikke holder. Den tror jeg bare, vi må være ærlige omkring.«
Ifølge Rasmus Brygger, stifter af Danmarks Videnscenter for Integration, viser de nye tal med »al tydelighed«, at det er reglen frem for undtagelsen, at flygtninge bliver i Danmark:
»Når flygtninge får at vide, at de ikke kan slå rødder i Danmark, gør de det markant sjældnere. Det kan betyde, at de ikke lærer dansk eller tager en uddannelse. Dermed risikerer politikerne at skabe fremtidens integrationsproblemer, hvis de mennesker alligevel bliver i Danmark.«
Læs historien her.
Sundhedsstyrelsen kritiseres for at begrunde vacciner med Koranen
I en folder fra Sundhedsstyrelsen henvises til Koranen som argument for, hvorfor muslimer bør sige ja til coronavaccinen. Men informationsmaterialet møder nu kritik fra flere kanter.
Sammen med Sundhedsstyrelsen er syv muslimske organisationer afsender af den ti sider lange folder, der udkom tidligere på måneden. Her er både religiøse og sundhedsfaglige argumenter, skriver Kristeligt Dagblad.
»Det er bindegalt,« lyder det blandt andet fra De Konservatives udlændingeordfører, Marcus Knuth, der mener, at det er spild af skattekroner og afspejler »mangel på integration i visse muslimske miljøer«.
Men enhedschef i Sundhedsstyrelsen Niels Sandø Pedersen understreger derimod, at »det handler om at møde folk der, hvor de er, med de bekymringer, som de måtte have«.
Læs historien her.
Forskere uenige om effekt af dansk teststrategi
Blandt danske forskere er der uenighed om, hvorvidt den danske teststrategi, som regeringen ellers har erklæret er grundlaget for at kunne genåbne Danmark, er det bedste værktøj til at bringe smitten under kontrol.
Mens professor på RUC Lone Simonsen mener, at den danske teststrategi medfører, at mindst en fjerdedel af alle smittede bliver fundet, og at kontakttallet nedbringes markant, er andre eksperter helt uenige.
»Der er overhovedet ingen evidens for, at test virker. Som i nul evidens,« siger lektor Peter Kamp Busk fra RUCs Institut for Naturvidenskab og Miljø, Medicinalbiologi, Centre for Big Data.
Også Laust Hvas Mortensen fra Københavns Institut for Folkesundhedsvidenskab efterlyser en kritisk diskussion af, om man bør bruge den mængde ressourcer på at teste borgerne.
Læs historien her.
Eksperter frygter »miljøbombe« efter fund af gift i oksekød
En sag om mulig forgiftning af 181 borgere i Korsør får Miljøstyrelsen og eksperter til at efterlyse undersøgelser af flere hundrede brandøvelsespladser over hele landet.
Det skriver Jyllands-Posten.
181 borgere i Korsør bliver undersøgt på hospitalet efter at have spist forgiftet oksekød. Køerne græssede på en mark ved siden af en brandskole, der i årtier har udledt forurenet overfladevand til marken og videre ud i Korsør.
Aktører og eksperter siger til Jyllands-Posten, at de tror, der er flere tilfælde andre steder i landet. Miljøstyrelsen har netop udsendt et brev til landets regioner og kommuner med en opfordring til at undersøge, om brugen af brandskum kan have medført sundhedsmæssige konsekvenser andre steder i landet.
»Det er meget uheldigt, at man opdager det så sent, når man vidste, at der lå en brandskole. Det er 20 år siden, man udfasede produktionen af PFOS, og man burde have undersøgt tidligere, om det har forurenet marker og kolonihaver,« siger professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet Philippe Grandjean til mediet.
Læs historien her.
Det skete i dag:
1911: Idrætsparken, der senere fik navnet Parken, blev indviet på Østerbro i København.
1961: USAs præsident John F. Kennedy meddelte i en tale til Kongressen, at det var hans mål, at USA skulle have en mand på Månen inden for ti år.
Det sker i dag:
Opgravning af mink begynder i dag: I dag begynder opgravningen af mink. Der har været tre testopgravninger af mink ved Nørre Felding nær Holstebro, men tirsdag ved solopgang begynder opgravningerne for alvor i landet.