Sundhedsstyrelsen forventede langt lavere smitte – eksperter mener, vi kom for langsomt i gang med revaccinationen af ældre

Eksperter mener, at Sundhedsstyrelsen har været for langsommelig med hensyn til udrulning af boosterstik, og at det koster indlæggelser og stadig har store konsekvenser for udrulningen af tredje stik til borgere over 65 år. Venstre undrer sig over, at man ikke mere effektivt har planlagt udrulningen af det, som myndigheder og regeringen kalder »supervåbnet«.

Eksperter og politikere kritiserer udrulningen af tredje stik til borgere over 65 år. Asger Ladefoged

Mens Statsministeren stadigt mere indtrængende opfordrer alle inviterede til at tage imod tredje stik så hurtigt som muligt, venter ældre borgere side om side med børn under 12 år på, at det bliver deres tur til at få henholdsvis tredje eller første stik.

Imens stiger smitten, og omikronvarianten lurer.