Den statslige styrelse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) er som noget helt nyt begyndt at sende et særligt slags brev ud til kommuner i landet.

I brevene står der, at én eller flere skoler i kommunen har bekymrende kvalitet. Det skriver DR. Mediet har fået en aktindsigt, som viser, at 37 kommuner i landet har modtaget et bekymringsbrev, samt at 66 skoler i landet døjer med bekymrende kvalitet.

Bekymringsbrevene er blevet gjort muligt af en ny lovændring, der trådte i kraft 2. juni i år. Her kan du se, hvilke københavnske skoler der er nævnt i bekymringsbrevet til Københavns Kommune.

  • Kirsebærhavens Skole: Mere end 50 procent af eleverne har mere end ti procent fravær.

  • Lykkebo Skole: Mere end 50 procent af eleverne har mere end ti procent fravær.

  • Ørestad Skole: Det samlede karaktergennemsnit af de bundne prøver i 9. klasse er lavere end skolens socioøkonomiske reference. Denne reference opstiller et krav til, hvordan eleverne burde have klaret sig ud fra faktorer som for eksempel køn, herkomst og forældrenes uddannelse og indkomst.

Der er samtidig en række kommuner i den øvrige del af Region Hovedstaden, der har modtaget et bekymringsbrev om deres skoler. Det drejer sig om disse skoler.

  • Tjørnegårdsskolen (Roskilde Kommune).

  • Arenaskolen (Greve Kommune).

  • Fjordlandsskolen og Trekløverskolen (Frederikssund Kommune).

  • Herstedvester Skole (Albertslund Kommune)

  • Gungehusskolen (Hvidovre Kommune).

  • Hillerødsholmskolen (Hillerød Kommune).

  • Sankt Helene Skole (Gribskov Kommune).

Skolerne har enten modtaget brevet på grund af, at eleverne har for meget fravær, eller fordi 9.-klasseeleverne ikke har klaret sig godt nok i de bundne prøver inden i for eksempel fagene dansk og matematik.

Listen møder imidlertid kritik fra Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen. Kritikken går blandt andet på, at vurderingen af skolerne bygger på data fra skoleåret 2021/2022.

»Det giver ikke mening. Det flytter ikke noget ude på skolen. Skolelederne kigger på brevet og tænker 'Nå, det ved vi godt. Vi gør noget ved det. Hvorfor skal vi også have det af vide af staten'?« siger han til DR.