Storebæltsbroen er lukket i retning mod Sjælland efter uheld
Ifølge Vejdirektoratet er uheldet sket mellem Sprogø og Storebælt. Man skal regne med længere rejsetid.
Ifølge Vejdirektoratet er uheldet sket mellem Sprogø og Storebælt. Man skal regne med længere rejsetid.
Storebæltsbroen er søndag eftermiddag lukket i retning mod Sjælland på grund af et uheld.
Det skriver Sund & Bælt i et opslag på X.
- Forvent længere rejsetid, lyder det fra Sund & Bælt.
Uheldet involverer i hvert fald to biler, oplyser Jens Villemoes, pressechef i Sund & Bælt, til TV 2.
Politi og redning er på stedet.
På Vejdirektoratets hjemmeside fremgår det, at uheldet er sket mellem Sprogø og Storebælt.
RITZAU