Stoltenbergs ord rørte en hel verden – men i dag taler Norge også om det, der ikke blev sagt efter Breiviks terror

Norske Jens Stoltenberg blev verdenskendt for sin samlende rolle i tiden efter terrorangrebene i Norge 22. juli 2011. Men fordi terroren var rettet specifikt mod statsministerens bagland, satte det hans parti i en vanskelig dobbeltrolle, afdækker en ny bog med et omfattende kildemateriale: »Statsministerens og regeringens sorg måtte bære hele nationen, mens Arbeiderpartiet og dets ledere skulle love sine døde at vinde den kamp, de havde ført.« Ti år senere er 22. juli igen kommet til debat i Norge.

Norges daværende statsminister, Jens Stoltenberg, blev et ansigt på den udbredte sorg i Norge oven på Anders Behring Breiviks højreekstremistiske terrorangreb. I Stoltenbergs egen bevægelse herskede der tillige et behov for et ideologisk opgør. Her ses Stoltenberg og hustruen, Ingrid Schulerud, tre dage efter angrebet. Jörg Carstensen/Ritzau Scanpix

Det blev første gang nedfældet som hurtige notater af en statsminister, der skulle holde skik på virvaret af tanker, mens verden omkring ham syntes ubegribelig.

Med den blå fyldepen og på nogle forhåndenværende kort skrev Jens Stoltenberg i timerne efter Anders Behring Breiviks terrorangreb 22. juli 2011 flere hurtige stikord, der sidenhen skulle indramme det officielle Norges svar på udåden: